DAGENS LEDER: Nødvendige midler
Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad
Området har været udsultet alt for længe, og sammen med et hårdt pres på skolepraktikkerne, så er udstyret for længst gammeldags, utidssvarende og nedslidt. Derfor er det en kærkommen bevilling, der nu finder sted, og det er et helt naturligt led i den opgradering, erhvervsuddannelserne skal have, og som er på vej nu. Den burde blot være kommet for længe siden, for så kunne man have afhjulpet mange af de problemer, som de unge i de forgangne år har stået med, og de ville i dag have stået mere rustet til at møde den travle fremtid, som alt forhåbentligt tyder på, de vil møde ude i den virkelige verden.
Et er håndværket, og at kunne bruge og slibe et stemmejern, men det er også et krav at kunne udfylde en arbejdsseddel eller bestille materialer på en Ipad.