23948sdkhjf

Pæn interesse for at bygge Viborgs nye akutcenter

Region Midtjylland har modtaget 69 ansøgninger om prækvalifikation til byggeriet af det nye akutcenter på Regionshospitalet Viborg
Hospitalsenhed Midt under Region Midtjylland har nu udpeget de firmaer, der får lov at byde på de ni forestående entrepriser i forbindelse med byggeriet af det 24.000 kvm nye akutcenter ved Regionshospitalet Viborg, der har et samlet byggebudget på godt 455 mio. kroner

I alt ni entrepriser har været sendt ud i prækvalifikation for at sikre en sund konkurrence om hver enkelt opgave. Resultatet blev ikke færre end 69 ansøgninger om prækvalifikation, hvilket glæder projektchef Lillian Kristensen.

”Vi er meget stolte over, at så mange danske entreprenører har vist interesse for vores projekt. Det giver os et rigtig godt udgangspunkt forud for de kommende licitationer og et flot afsæt til at bygge fremtidens akuthospital i Viborg”, siger Lillian Kristensen i en pressemeddelelse.

Håber på sund konkurrence
De ni entrepriser tæller råhus, lukning, aptering, malerarbejde, vvs, ventilation, el, elevator og it-netværk., og hospitalet har nu for hver af de ni entrepriser valgt fire-fem firmaer. Regionen håber på gennemarbejdede og fornuftige bud fra dem alle, når de ni entrepriser i løbet af de kommende måneder skal sendes i udbud.

”Det er helt afgørende for vores projekt, at vi får skabt en sund konkurrence og dermed sikrer de bedste priser og mest muligt hospital for pengene af hensyn til fremtidens patienter”, forklarer Lillian Kristensen.

Tilbygning er klar i 2017
Funderingsentreprisen været i udbud, og inden længe går Per Aarsleff A/S i gang med at støbe fundamentet til den 24.000 kvadratmeter store tilbygning, som blandt andet skal rumme ny skadestue, faciliteter til vagtlæger, ny hovedindgang, operationsstuer til dagkirurgi samt sengeafsnit med énsengsstuer.

Byggeriet er en del af det omfattende kvalitetsfondsprojekt, som også indeholder en gennemgribende ombygning af det eksisterende hospital. Det samlede kvalitetsfondsprojekt beløber sig til 1,15 mia. kroner.

Det nye akutcenter skal stå klar i 2017, mens den sideløbende ombygning strækker sig yderligere et par år.

De ni enterpriser og bydende firmaer
Råhus:
EMR A/S, Nr. Snede
Aarsleff A/S, Åbyhøj
NCC Constructions Denmark A/S, Aarhus
M. Thomsen Støtt A/S, Aalborg

Lukning:
Eiler Thomsen Alufacader, Holstebro
Fjelsø Entreprise A/S, Aalestrup
HS Hansen A/S, Lem
Kaj Andersen A/S, Holte
M. Thomsen Støtt A/S, Aalborg

Aptering:
Hustømrerne A/S, Aarhus
Raunstrup Tømrer, Aarhus
STB Byg A/S, Vejle
Thomas Andersen A/S, Skive
TL Byg A/S, Aalborg

Maler:
Anton Lassens Efterfølger, Aalborg
Malerfirmaet Carsten Sørensen, Viborg
Malerfirmaet Munk og Nielsen, Viborg
MJ Malerfirma, Viborg
R2 Farver I/S, Viborg

VVS:
Bravida A/S, Tilst
Brøndum A/S, Viborg
Kemp & Lauritzen A/S, Albertslund
Tonnys VVS A/S, Møldrup
Wicotec Kirkebjerg A/S, Aarhus

Ventilation:
Airteam A/S, Højbjerg
Bravida A/S, Tilst
Brøndum A/S, Viborg
Kemp & Lauritzen A/S, Albertslund
Wicotec Kirkebjerg A/S, Aarhus

El:
BE Installation A/S, Viborg
Bravida A/S, Tilst
Kemp & Lauritsen A/S, Albertslund
Uggerly Installation A/S, Aalborg
Wicotec Kirkebjerg A/S, Aarhus

Elevator:
Bravida A/S, Holstebro
Kone A/S, Herlev
MR Elevator ApS, Odder
Otis A/S, Åbyhøj
PD Elevator A/S, Haderslev

It netværk:
Atea A/S, Ballerup
BE Installation A/S, Viborg
Elcon A/S, Aarhus
Lindpro A/S, Viborg
Siemens Building Technologies, Ballerup
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11