23948sdkhjf

Casa skal bygge og drive ny sygehusparkering

Parkeringshus ved DNU i Aarhus opføres som OPP-projekt
Det bliver entreprenør- og ejendomsudviklerkoncernen Casa, der kommer til at stå for byggeriet og den efterfølgende drift af et nyt parkeringshus ved Det Nye Universitetshospital (DNU) i Aarhus.

P-huset, der får en heliport på toppen, opføres som OPP. Casa finansierer, etablerer og driver p-huset og hele hospitalets overflade-parkering i kontraktperioden fra 1. august 2015 til 2031. Herefter køber regionen p-huset tilbage.

Casa etablerer desuden heliporten på p-husets tag i totalentreprise. Etableringen af selve p-huset beløber sig til 114 mio. kroner. Dertil kommer udgifter til heliporten på 40 mio. kroner.

Det nye p-hus bliver placeret tæt på akutmodtagelsen og skal primært bruges til parkering for patienter og pårørende. Over taget af p-huset etableres en heliport, som både kan modtage Forsvarets store helikoptere og de gule lægehelikoptere.

Placeringen ved akutcentret betyder, at patienter, der ankommer med helikopter, fremover kan transporteres direkte til akutmodtagelsen via en elevator fra heliporten og dermed komme hurtigere i behandling.

Fjerde OPP-projekt på tre år

Det er Casas fjerde OPP-projekt på blot tre år. Regionshospitalerne Horsens og Silkeborg har ligeledes fået bygget p-huse i OPP-regi som i dag er i drift mens der netop er foretaget første spadestik på retsbygningen i Svendborg - ligeledes som OPP-projekt.

Ud over OPP-aftalen om selve p-huset er der tale om en entrepriseaftale i forhold til heliporten, som finansieres af DNU-projektets kvalitetsfondsmidler. Der er dermed to ejere: Casa ejer p-huset i kontraktperioden, mens Region Midtjylland ejer heliporten. Efter kontraktperioden køber regionen p-huset tilbage.

Byggestart for p-huset er planlagt til fjerde kvartal 2015, og p-hus med heliport skal stå klar til brug i oktober 2016 forud for ibrugtagning af det nye akutcenter. Casa overtager desuden administrationen af overflade-parkeringen på Aarhus Universitetshospital, Skejby den 1. august 2015.

FAKTA
Det ny parkeringshus ved DNU i Aarhus opføres med
Bestiller: Region Midtjylland
OPP-konsortium: Casa
Arkitekt: Aart architects A/S
Rådgivende ingeniører: MOE A/S
Parkeringsoperatør: Apcoa Parking Danmark A/S
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14