23948sdkhjf

Veteranmaskiner på udstilling i Herning

Dansk Veteran Traktor Klub er klar med gamle maskiner på udstillingen i Herning i næste uge
Dansk Veteran Traktor Klub arrangerer på E&H i Herning en en udstilling af gamle entreprenørmaskiner på Entreprenør & Håndværk udstillingen i Herning i næste uge.

”Vi har fået stillet et areal til rådighed af udstillingsarrangørerne, og her vil vi vise en række af de gamle maskiner frem, som har været med til at bære den danske entreprenørbranche frem”, siger formanden, Bent-Ole Larsen, der bor på Bornholm.

Han efterlyser samtidig interesserede, der har gamle maskiner stående, som kan køre, og som man gerne vil have udstillet.

Fortid og fremtid

”Det er jo interessant at se, hvordan de gamle maskiner virker, og især måske også at se den udvikling, der er sket hen over årene. Det er jo noget helt andet at køre en en­treprenørmaskine i dag, siger han, og henviser til alle de mange udstillere på E&H-messen.

Det er faktisk femte gang, at veteranklubben er med på udstilling med andre og nyere entreprenørmaskiner. Og der har været stor interesse for både at kigge, kravle op på dem, og at få demonstreret hvordan de virker og kører. Nogle af dem er i meget flot stand, og det er jo ofte maskiner der har rigtig mange år på bagen, så de kræver lidt vedligeholdelse, smøring, rustbehandling og maling.

Har det hele

Standen vil rumme alt fra gravemaskiner, rendegravere, hjullæssere, dozere, traktorer af forskellig art, samt en masse udstyr og tilbehør.

Så der skal nok blive noget at kigge på, og medlemmer fra klubben er klar til at fortælle entusiastisk om maskinerne, og hvad de kan.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109