23948sdkhjf

Administratoren er blevet sendt på porten

Jeudans ejendomme har en tomgang på fem procent i gennemsnit. Det er omkring halvt så meget som markedet og har krævet opgør med en række branchenormer
Administratorerne i Jeudans ejendomme er skiftet ud med kundechefer. Lejerne er blevet til kunder, og åbningstiderne er udvidet.

Omvæltningen startede tilbage i 2001, og de startede efter en arbejdsweekend, hvor medarbejderne fik til opgave at beskrive lejerne.

Klager og anmodninger om reparationer var dengang de typiske årsager til at medarbejderne havde haft kontakt til lejerne, så de var ikke begejstrede for dem. Alle var enige om, at Jeudans værdier lå i ejendommene.

Men undervejs nåede de også frem til, at ejendommene var mindre værd, hvis lejerne ikke havde lyst til at være i og betale for dem.

”Alle havde en opfattelse af, at lejere var noget besværligt noget, men de var vores eksistensgrundlag, så det hang ikke rigtig sammen,” fortæller Per W. Hallgren, adm. direktør i Jeudan.

I 2013 spurgte Jeudan sine kunder, hvad de lægger mest vægt på i en flytteproces. Her var fleksibilitet, tryghed og tilgængelighed nøgleord.

Slut med uopsigelighed

”Ændringerne i samfundsøkonomien og i virksomhedsøkonomierne sker langt hurtigere end tidligere. Det betyder, at de lange uopsigeligheder ikke passede til, at man skulle kunne vokse og reducere. Derfor ser vi også at kontorfællesskaber er i høj vækst i øjeblikket. Selvom det er dyrere at være i et kontorfællesskab end at have sit eget lejemål, betaler man gerne for noget fleksibilitet,” siger Per W. Hallgren.

Der var meget tomgang i København på det tidspunkt, så Jeudan reducerede sine depositummer og fjernede uopsigeligheden på alle lejemål under 500 kvm. med sloganet ”Vores kontrakt binder dig ikke. Men vi håber vores service gør.”

”Det vakte opsigt. Og det virkede,” siger han.

Kunne I finde på at sætte kravene op igen?

”Sagtens. Vi kan finde på hvad som helst,” siger Per W. Hallgren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.136