Kloakmestergaranti i DM&E
DM&E lancerer som noget nyt en garantiordning for brancheforeningens kloakmestervirksomheder
”Efter et grundigt forarbejde kan foreningen nu, med stor glæde præsentere DM&E Kloakmestergaranti for forbrugerne og vores medlemsvirksomheder, fortæller en tilfreds formand for DM&E Søren Ulrik Sørensen.
Har været efterspurgt
”Baggrunden for etablering af en garantiordning netop nu, har været en stadig stigende interesse for en ordning fra både medlemsvirksomheder og forbrugere. Interessen er til dels nok sket i takt med udbredelsen af andre garantiordninger, men private kunder er i forbindelse med krisen generelt nok også blevet mere bevidste om garantiordninger, som for mange er med til at skabe tryghed i forbindelse med indgåelse af aftale med en entreprenør. Derfor er det også en vigtig beslutning og rettidig omhu, at DM&E nu indfører en garantiordning”, siger Søren Ulrik Sørensen.
Dækker mere
Trods navnet ”DM&E Kloakmestergaranti” dækker garantien bredere end blot kloakmesterarbejde. For DM&E har det været vigtigt, at en garantiordning dækker det arbejde, en mindre entreprenør- og kloakmestervirksomhed typisk udfører. Det betyder, at garantiordningen dækker for fejl og mangler på både jord-, beton-, kloak-, og anlægsarbejde, hvilket er særligt for denne ordning, fortæller Søren Ulrik Sørensen, og tilføjer at DM&E Kloakmestergaranti dækker private forbrugere mod fejl og mangler ved det udførte arbejde med op til 75.000,- pr. sag uanset entreprisens størrelse.
Nyt kloakmesterlogo
I forbindelse med etablering af DM&E Kloakmestergaranti er brancheforeningens velkendte og karakteristiske kloakmesterlogo blevet justeret og moderniseret, hvoraf navnet for garantiordningen nu også vil fremgå. DM&E Kloakmestergaranti træder i kraft den 1. maj 2015.
Sigh[CHARENTITY]8[/CHARENTITY]