Danske ledere har svært ved personale og innovation
Over 550 topledere fra blandt andet byggebranchen har deltaget i en undersøgelse, der afslører stort behov for flere redskaber til innovation og fornyelse
3
Billeder
I går blev den markante undersøgelse af topledernes selvbillede offentliggjort på et pressemøde i København(Foto: Christian Hørdum Andersen)
Resultater peger på, at VL-medlemmernes største ledelsesmæssige udfordringer blandt andet skal findes inden for personaleansvar og evnen til at rekruttere og udvikle talenter og evnen til at skabe en innovationskultur og et læringsmiljø.
Undersøgelsen er lavet i anledning af VL-Døgnets 50-årsjubilæum og har professorerne fra Copenhagen Business School Flemming Poulfelt og Henrik Holt Larsen som ankermænd.
”Hvis danske topledere skal klare morgendagens udfordringer, er der én faktor, som de selv er 100 procent herre over, nemlig hvordan de praktiserer ledelse i dagligdagen. Væk er muligheden for at læne sig op af, hvad ”de andre” skal gøre, og tilbage er, hvad de danske ledere selv kan gøre i forhold til innovation, vækst og forbedrede konkurrenceevner”, siger formand for projektgruppen bag VL-Døgnet Alfred Josefsen.
272 af toplederne eller 50 procent mener, at de enten ’slet ikke’, ’i mindre grad’ eller ’i nogen grad’ formår at tiltrække og udvikle talenter.
307 af toplederne mener at de enten ’slet ikke’, ’i mindre grad’ eller ’i nogen grad’ formår at skabe accept samt følgeskab i forandringsprojekter, mens 298 af lederne mener, at de enten ’slet ikke’, ’i mindre grad’ eller ’i nogen grad’ formår at skabe innovation og fornyelse.
”Analysen afspejler i nogen grad de sparetider og den krise, vi har været igennem. Det er sværer at være innovativ efter sådan en omgang og det mentale billede i virksomhederne er påvirket af, at alle har skullet spare i lang tid, siger Flemming Poulfelt, professor fra Institut fra Ledelse, Politik og Filosofi på CBS, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Markant analyse
Og så er der hele spørgsmålet om den rette - og tilsyneladende svære - kommunikation.
343 af toplederne eller 61 procent mener, at de enten ’slet ikke’, ’i mindre grad’ eller ’i nogen grad’ formår at få det rigtige budskab formidlet til de rigtige personer, på det rigtige tidspunkt og via de rigtige kanaler via egen kommunikation.
Til det siger Flemming Poulfelt:
”Undersøgelsen er markant i nyere tid, da respondenterne omfatter ledere, som sidder på tungt og centralt placerede poster i erhvervslivet og den offentlige sektor. Et overraskende, og desværre et lidt trist resultat af undersøgelsen er, at evnen til at skabe en innovationskultur og et læringsmiljø ikke er mere fremtrædende. Det er bekymrende, når der tænkes på, hvad det er, som skal sikre konkurrenceevnen”.
Taber bagvognen
Henrik Holt Larsen, professor fra Institut for Organisation, også CBS, var også med på gårsdagens pressemøde, hvor undersøgelsen blev offentliggjort.
”Det er svært for lederne at gøre vision, mission og strategi til fælleseje, de skaber ikke accept og følgeskab, kommunikationen halter, de udnytter ikke kritik, spændinger og konflikter konstruktivt. Med andre ord: De taber bagvognen i bestræbelserne på at drive virksomheden fremad. Det er jo glimrende at gå forrest, men hvis man ikke følges af resten af organisationen, er det forgæves”, siger Henrik Holt Larsen.
Undersøgelsen viser desuden, at hvor lederne i blandt andet ingeniørtunge virksomheder har fuldt styr på drift, koordinering og almindeligt managment, halter det straks mere på områderne for de personlige lederegenskaber.
”Lederne er noget dårligere til personaleledelse og at tiltrække og udvikle de rette mennesker. Det er problematisk i en videnøkonomi”, siger Henrik Holt Larsen.
En konkurrencefordel
Analysen viser, at eksekveringen af virksomhedens strategi ikke når de samme højder som strategiplanens mål og ambitioner, til trods for, at topledelsen fremhæver det som vigtigt.
De to CBS-professorer og formanden for projektgruppen Alfred Josefsen fremhæver, at det giver en strategisk konkurrencefordel at have de bedste hoveder - især i en videnvirksomhed, hvor det er kvaliteten af de menneskelige ressourcer, snarere end maskiner, der slår konkurrenterne af banen.
”På den baggrund er det uhyggeligt, at lederne ikke er bedre til - eller prioriterer at finde, fastholde og udvikle de bedste talenter. Og for at udvikle og fastholde kræver det, at lederen er bevidst om moderne måder at lede på. Udnytter han sin ledelsesret på den gammeldags måde, har han ingen medarbejdere, siger Alfred Josefsen.
Ny ledelsesundersøgelse
Som middel til at finde frem til dyder og unoder i Ny Dansk Ledelse har arrangørerne bag VL-Jubilæumsdøgnet lavet en undersøgelse af VL-medlemmernes opfattelse af god og dårlig ledelse.
555 topledere har deltaget i undersøgelsen, der er blevet fortaget i marts og april 2015.
VL-undersøgelsen er lavet i et samarbejde mellem Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL) og de to anerkendte ledelsesprofessorer fra CBS Flemming Poulfelt fra Institut fra Ledelse, Politik og Filosofi og Henrik Holt Larsen fra Institut for Organisation.
Som middel til at finde frem til dyder og unoder i Ny Dansk Ledelse har arrangørerne bag VL-Jubilæumsdøgnet lavet en undersøgelse af VL-medlemmernes opfattelse af god og dårlig ledelse.
555 topledere har deltaget i undersøgelsen, der er blevet fortaget i marts og april 2015.
VL-undersøgelsen er lavet i et samarbejde mellem Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL) og de to anerkendte ledelsesprofessorer fra CBS Flemming Poulfelt fra Institut fra Ledelse, Politik og Filosofi og Henrik Holt Larsen fra Institut for Organisation.
