Danske arkitekteventyr i Singapore

I Singapore er der interessante krav og forventninger til et ambitiøst undervisningsbyggeri. Det mærkede den danske arkitekt Ole Smith, der arbejder hos den engelske tegnestue Heaterwick Studio

Ole Smith er ikke den eneste arkitekt, der drømmer om at ændre en skyline.

Men han er en af de, for hvem det er lykkedes. Endda i Singapore, med et bæredygtigt projekt, Nanyang Technical University, der sikrer naturlig ventilation og et kunstnerisk touch.

Noget af en præstation, fordi traditionen i bystaten er foranderlige facader, der hurtigt skal kunne skiftes ud, og USA-inspirerede skyskrabere, der har fuld knald på air-con.

Den nu Londonbaserede arkitekt tog afgang fra arkitektskolen i Aarhus i 2003 og har blandt andet arbejdet hos Aarhus Arkitekterne og i New York. Med hustruen Pernille, også arkitekt, har han nu slået sig ned i London og har boet og arbejdet der i 12 år.

”Da vi kom til London var der arbejde med det samme og jeg begyndte i et meget kommercielt amerikanskejet arkitektfirma RTKL, men skiftede heldigvis efter kort tid til Heaterwick Studio. Det har jeg aldrig fortrudt”, siger han til ArkByg.

At føle med øjnene

Thomas Heatherwick er ikke arkitekt men kunstner, og har med sit nu internationalt anerkendte Heatherwick Studio i London formået at kombinere arkitektur med den ekstra skulpturelle dimension, der nu blandt andet har ført til, at tegnestuen samarbejder med den danske arkitektvirksomhed BIG på Google-projektet i Silicon Valley.

”Som skulptør har han en anden materialetilgang og som ikke-arkitekt mener han, at bygninger ikke nødvendigvis skal se ud, som arkitekter forestiller sig dem. Han har en evne til at føle med øjnene, som jeg synes er meget spændende”, siger Ole Smith om sin britiske arbejdsgiver.

Heaterwick Studio fik blandt andet prisen for verdens bedste Expo-pavillon i 2010 og har også stået for Garden Bridge, den første bro i lange tider over Themsen, ved nationalteatret i den centrale del af London, ved Waterloo.

De sidste tre år har Ole Smith været projektarkitekt og projektleder på en bemærkelsesværdig universitetsbygning ved Nanyang Technical University i Singapore.

”Den indeholder blandt andet 57 klasseværelser, men ikke mindst en indretning, der kalder på, at man kan mødes og dele viden. Den kunststuderende og den ingeniørstuderende skal have mulighed for at mødes, så de kan samarbejde”, siger Ole Smith.

Og det har været nødvendigt, ifølge den danske arkitekt.

”I Singapore er de gode til business, men på undervisningsområdet er de ikke langt fremme. Det har været meget traditionelt, med foreløsninger i store auditorier. I vores bygning sidder man om runde borde og arbejder i grupper, og professoren er mere en hjælpende hånd og en støtte, end tidligere.

Et unikt byggeri

Han tilføjer:

”Byggeriet er ganske unikt, fordi der har været mange tanker og reflesioner om materialerne. Vi har blandt andet samarbejdet med en italiensk kunstner, der bidrog til at de mange bærende elementer er små modeller, der bliver sat sammen i et stort mønster. Det giver en robusthed og bestandighed til bygningen. Og den kan holde i mindst 50 år, hvilket er meget usædvanligt i Singapore. Her kan de kan godt lide at forny deres facader hvert tredje år, men det ville vi ikke gå med til”, siger Ole Smith.

”Vi ville have, at bygningen skulle ældes med ynde”, tilføjer han.

Enormt tidspres

Ole Smith fortæller, at det på mange områder har været en udfordring at arbejde i et klima, hvor der konstant er 32 grader og meget fugtigt året rundt.

I det lys er han ekstra stolt over, at tegnestuen har fået højeste udmærkelse, platin, for sine naturlige ventilationsløsninger.

Og det på trods af et helt usædvanligt stort tidspres:

”Det skal gå utroligt hurtigt i Singapore. Bygherren forlangt, at fra første streg til åbning skulle der gå to år. Det endte med tre år. Og det er stadig sindssygt hurtigt for den type byggeri. De begyndte sågar at pilotere mens vi stadig tegnede”, fortæller han.

Han afviser dog, forholdene ikke er helt som i Kina:

”I Singapore er byggepladserne mere kontrollerede, men de har færre forventninger til design og kvalitet. Vi skulle arbejde med noget helt nyt, men det ironiske var, at de rammer, vi blev givet, kunne sammenlignes med, at vi skulle bygge en parkeringsbygning. Så vi har mange grunde til at være stolte over, at resultatet alligevel blev så vellykket”.