Nye supersygehuse lærer af hinanden
Region Hovedstadens sygehuseprojekter høster ny viden om personale- og patientinddragelse, efterhånden som andre hospitaler skyder op. Og erkendelser af, at effektivitet for personalet ikke gør det alene, er på vej
Tilbygningerne til Rigshospitalet, som de kommer til at se ud om få år. Arkitekternes sundhedsafdelinger har søgt at tage hensyn til ny krav til fleksibilitet og robusthed. (Illustration: aarhus arkitekterne/3XN)
Om det er Bispebjerg, Rigshospitalet, Gentofte eller Herlev er oplevelsen af manglende flow, forvirring og løs tilknytning til personalet, især lægerne, gennemgående.
Det skal der gøres noget ved, og erfaringerne er allerede ved at samle sig. Gentofte Sygehus har været igennem en omfattende renovering og i andre landsdele er konturerne af de nye supersygehuse ved at tegne sig.
De erfaringer kommer nu også Region Hovedstadens sundhedsprojekter til gode.
Men man kan aldrig kopiere, for hvert projekt er unikt. For eksempel arbejder byggeledelse og rådgivere på Bispebjerg med historiske fredede bygninger og unikke haver, hvis arkitekter langt forud for deres tid fornemmede naturens helende egenskaber.
Får svar som man spørger
Derfor er det brugt tid på at udforme konkurrenceprogrammet for fremtidens Akuthus på Bispebjerg, og personalet har sat synlige aftryk.
”Hvis man vil have de rigtige løsninger skal man stille de rigtige spørgsmål. Konkurrenceprogrammet er vores problemformulering, der beskriver de udfordringer, vi ønsker løsninger til og de særlige rammer, som løsningerne skal ligge indenfor,” siger projektleder for brugerinddragelse Hilde Schroll Jespersen fra Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.
”Konkurrencematerialet fortæller, at vi er et helt særligt hospital. En egenskab, som Bispebjerg også skal have i fremtiden. Fra brugergrupperne har vi fået specifik viden om, hvilke funktioner der skal være i Akuthuset, og hvad der skal være tæt på hinanden. Det er vigtig viden for de teams, der skal tegne hospitalet”, siger hun.
For eksempel har personalet i røntgengruppen skærpet byggeorganisationens forståelse af, hvad flow betyder. For eksempel har arbejdet med at kigge på patienternes ”pitstop” undervejs været inspiration til, hvordan man tænker ventearealer og -situationer.
Patienten i centrum
Det er erfaringer, der også vil kunne bruges på andre af landets nye supersygehuse.
Et eksempel er Rigshospitalet i København, der også er under gennemgribende forvandling. Det gamle Riget, og de ellers så solide bygninger, er, som Lars von Trier kraftigt antydede i sin tv-serie, ved at slå revner. Derfor er der nyt på vej. Nemlig et projekt, der design- og rådgivermæssigt blandt andet er lagt i hænderne på Aarhus Arkitekterne og 3XN.
Projektet indeholder forslag for tiltag indenfor helende arkitektur og bæredygtighed med patienten i centrum.
Ikke et øjeblik for tidligt, vil de fleste, der har været i nærkontakt med sygehussystemet, formentlig skrive under på.
Fleksibilitet, logistik og robusthed bliver efter planerne omdrejningspunkter for de nye behandlingsrammer.
Forslaget giver ifølge arkitekt og leder af Aarhus Arkitekternes sundhedsafdeling, Mette Dan-Weibel, et bud på en bygningsmæssig åbenhed, transparens og tryghed, og skaber en langtidsholdbar og fleksibel løsning, der kan forme sig efter fremtidens behov.
”I projektet indgår arbejder i den eksisterende bygningsmasse, der er i fuld drift under udførelsen”, siger hun til Licitationen - Byggeriets Dagblad..
Hospitalet lever op til 2020 krav i BR10, solceller bidrager med vedvarende energi, og grønne tage indarbejdes som en del af klimatilpasning.
