23948sdkhjf

Sygehuset indretter sig efter patienten

Overskuelige og indbydende ankomst- og afgangsområder bliver vigtige for fremtidens hospitaler
Hvordan sikrer man, at patienter kommer godt hjem efter en indlæggelse og fortsætter den rette behandling?

”Der bliver generelt tænkt mange tanker om indlæggelse og behandlingsforløb, men knapt så mange om udskrivelse og afgang fra hospitalet”, siger Claes Brylle Hallqvist, vicedirektør for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.

En af de afgørende elementer ved det nye sygehus bliver en gennemtænkt plads for ankomst og afgang:

”Forestil dig, at forpladsen hér bliver hospitalets ’under uret’: et sted, der er let at finde, hvor der altid er liv, og som rummer de funktioner, der er relevante i forbindelse med overgangen fra hospitalet til eget hjem, siger han.

Keep it simple

På Bispebjerg, hvor fremtidens sygehus vil skyde op over de kommende mange år, ser man lige nu meget på, hvad der virker i dag, som man gerne vil have mere af og ikke mindst, hvad der ikke virker.

”Jeg synes, det er vigtigt, at overgangen fra ét sted til et andet hænger sammen og giver mening for borgeren. ’Følge-hjem-team’, ’ringe-hjem-team’, ’følge-op-team’. Vi må tage borgerens briller på og passe på med at gøre det hele for kompliceret. Keep it simple: én indgang, ét sprog og ét sæt regler”, mener leder af hjemmesygeplejen på Frederiksberg, Heidi Stuhaug.

Fem brugergrupper

Byggeorganisationen har arbejdet med konkurrenceprogrammet i trekvart år, og en vigtig del har været inddragelsen af personalet på hospitalet. Fem grupper, primært bestående af afdelings- og afsnitsledere, har arbejdet med koncepter for henholdsvis Akutmodtagelsen, Intensiv, Perioperativt område, Røntgen og Sengeafsnit med fysio- og ergoterapi. Herudover har der også været bidrag fra Den Gennemgående Brugergruppe – ligesom der har været inddraget input fra tidligere brugergrupper, der blandt andet har arbejdet med den kliniske grundstruktur.

”Fra brugergrupperne har vi fået specifik viden om, hvilke funktioner der skal være i Akuthuset, og hvad der skal være tæt på hinanden. Det er virkelig vigtig viden for de teams, der skal tegne vores hospital,” siger projektleder for brugerinddragelse Hilde Schroll Jespersen fra Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, i en pressemeddelelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.236