DEAS skal udleje 255 boliger
Bygningen på Støberigade 10 var oprindeligt en del af B&W’s støberi. Siden 1993 har TDC benyttet bygningen til kontorer. Nu omdannes den så til fire etager med ungdomsboliger med eget køkken og bad, som står klar den 1. juli 2015, samt dagligvarebutik og fællesarealer i stueetagen. TDC Pensionskasse har i forvejen cirka 1.200 lejemål, som selskabet selv administrerer.