Bedste renovering kåres i aften
Det er Grundejernes Investeringsfond (GI) og Realdania, der står bag prisen og i aften uddeles den til en af i alt seks ambitiøse finalister, renoveringsprojekter fra hele landet. De spænder fra boliger over kulturbyggerier til institutioner.
RENOVER Prisen har ifølge arrangørerne fået bred forankring i hele landet og i hele byggeriets værdikæde, hvor det er en forudsætning at skabe den synlighed og status, som er prisens formål og som renoveringsindsatsen i Danmark fortjener. Fundamentet er derfor på plads til en festlig aften, hvor prisen vil blive overrakt af Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (Rad).