Store bygherrer holder fast i skrappe krav
København og Odense byder nyt initiativ velkommen - men fastholder deres skrappe krav for at sikre sig imod løndumping
Men et eventuelt nyt kodeks vil ikke blive indført på bekostning af klare krav i udbuddene om ordentlige løn- og arbejdsvilkår og krav om lærlinge samt kontrol af, at aftalerne overholdes, siger borgmestrene i København og Odense.
De to kommuner vedtog kort før sommerferien skærpede krav til entreprenørerne for at være sikker på, at entreprenørerne aflønner efter overenskomst, eller hvad der svarer dertil samt beskæftiger et passende antal lærlinge. De to kommuner har nu, hvad der betragtes som de skrappeste udbuds- og kontrolbetingelser blandt landets kommuner.
PensionDanmark har gode erfaringer med at sikre ordnede forhold og sikre lærepladser gennem tæt dialog med entreprenørerne.
Pensionskassen har derfor inviteret store både offentlige og private bygherrer og byggeriets organisationer til et samarbejde om udarbejdelse af et kodeks for socialt ansvarligt byggeri baseret på denne dialog-model.
- Det er meget positivt, hvis man kan samles om et frivilligt kodeks for socialt ansvarligt byggeri. Jeg er enig i, at en tæt dialog mellem bygherre, entreprenører og underentreprenører er helt afgørende for at sikre, at virksomhederne tager elever og lærlinge og for at undgå løndumping, siger Københavns overborgmester Frank Jensen (S) om initiativet.
Brug for kontrol
Frank Jensen mener imidlertid - kodeks eller ej - at der er brug for kontrol med, at aftalerne om lærlinge og ordentlige arbejdsforhold overholdes.
- Ingen – heller ikke entreprenørerne - kan være interesseret i at blive underbudt af firmaer, der ikke opfører sig ordentligt. Derfor arbejder jeg for, at vi får en kontrolenhed i København, som skal tjekke om entreprenørerne lever op til kontrakterne. Hvis begge parter arbejder for, at arbejdet laves på ordentlige vilkår, så bliver samarbejdet lettere og mindre bureaukratisk, siger Frank Jensen.
Københavns Kommune har besluttet, at entreprenører har pligt til skriftligt at orientere kommunen om, hvilke underentreprenører der vil blive anvendt. Det er også entreprenøren, som kommunen har kontrakt med, der har bevisbyrden i forhold til overholdelse af arbejdsklausulen. Kommunen kan forlange dokumentation direkte fra entreprenør eller underentreprenør.
Et skridt videre
Også Odenses borgmester, Anker Boye (S), synes godt om initiativet.
- Det vil være rigtig fint, hvis branchen kan lave et sundt kodeks, men vi vil tage et skridt mere. Vi skruer vores udbud sammen på en måde, så opgaverne bliver udført på ordentlige vilkår, og så vores lokale virksomheder også har en chance for at byde med. Når vi skaber vækst i byen, vil vi have værdi tilbage til det danske samfund, og vi vil ikke se, at gode, sunde lokale byggevirksomheder bliver underløbet af fusentastere, der misbruger arbejdskraften. Det tjener derfor også de danske virksomheder bedst, at vi stiller krav og fører kontrol, siger Anker Boye til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Odense Kommune har ud over at skærpe arbejdsklausulerne også indført et egentligt kædeansvar. Derved gøres alle overordnede entreprenører ansvarlige for manglende overholdelse af kollektive aftaler hos enhver af de efterfølgende underentreprenører.
Positive intentioner
Udspillet er også modtaget positivt hos byggeriets organisationer. Dansk Byggeri håber, at et kodeks kan erstatte arbejdsklausuler, uddannelsesklausuler og kædeansvar.
Byggegruppen i 3F hilser også initiativet velkommen.
- Hvis intentionen er at komme social dumping til livs, så er det meget positivt, og vi deltager naturligvis gerne i arbejdet. Mange bygherrer har positive intentioner, som er gjort til skamme, fordi de ikke følger op på deres krav. Derfor vil det være naivt at forestille sig, at man kan have regler uden mulighed for kontrol og sanktioner, siger Palle Bisgaard, forhandlingssekretær i Byggegruppen i 3F.
En undersøgelse, som Byggegruppen fik gennemført i august i år, viser, at 73 af landets 98 kommuner i et eller andet omfang anvender arbejdsklausuler, når de udbyder bygge- og anlægsopgaver.
Det er 11 flere end i januar i år. 58 kommuner bruger uddannelsesklausuler, hvilket er en fremgang på seks fra januar, da kommunerne senest blev spurgt.
