23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION SJÆLLAND

MOTOCROSS - SLAGELSE: Slagelse Byråd har vedtaget lokalplan 1074 for Motocrossbanen ved Slotsbjergby med tilhørende kommuneplantillæg endeligt.

Med lokalplanens endelige vedtagelse betyder det, at der er skabt grundlag for Motocrossbanen ved Slotsbjergby og dermed fastlagt bestemmelser for anvendelsen af arealet til rekreative formål, herunder støjende fritidsaktiviteter som motocross aktiviteter.

REGION HOVEDSTADEN

SKOV - TAASTRUP: Høje-Taastrup Byråd har besluttet, at der skal rejses en ny skov i kommunen. Skoven vil blive anlagt i det nordlige Taastrup ved Snubbekorsvej, og den bliver på cirka 12 hektar. Allerede fra 2014 vil borgerne få glæde af den nye skov.

Høje-Taastrup Kommune overdrager arealet i Nordparken til Naturstyrelsen Østsjælland, som vil stå for projektering, anlæg og beplantning af skoven. Den nye skov planlægges af kommunens Skovråd og Naturstyrelsen. Arbejdet er i gang, og i foråret 2014 vil selve beplantningen gå i gang.

Skoven har fået arbejdstitlen Taastrup Nordskov, men der skal findes et nyt navn, som afspejler skovens lokale beliggenhed. Derfor udskriver kommunen og Skovrådet nu en navnekonkurrence.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094