23948sdkhjf

F-A-RV-EL

At Venstres huspoet, Søren Pind, har blik for ord-ekvilibrisme, har de færreste christiansborgske iagttagere været i tvivl om. Men han overgik i går næsten sig selv med præsentationen af ovenstående, da SF oplevede en voldsom faneflugt.

“F" for SF’s partibogstav. “A"for Socialdemokraterne. “RV" som forkortelse for Radikale Venstre- og “EL" som forkortelse for Enhedslisten. Det ligner og er selvfølgelig en tilfældighed, men ikke desto mindre meget beskrivende for den situation, regeringen befinder sig i.

Det ville være blåøjet at tro, at faneflugten fra SF er slut. Licitationen skrev, da den nuværende regering blev dannet, at det er som at forsøge at forene ild og vand at slippe De Radikale og SF løs i samme regering. Enten går ilden ud eller vandet fordamper. Indtil videre ligner det en situation, hvor den “røde ild" er ved at blive slukket effektivt med en politik, der ligger langt fra, hvad SF havde drømt om, da dets ledende politikere for første gang satte sig ind i minsterbilerne.

Statsministeren siger, at hun ville være en dårlig statsminister, hvis hun bekymrer sig mere om Socialdemokraternes meningsmålinger end om at gøre det rigtige for Danmark. Hun går planken ud i håb om, at et eller andet viser sig inden et folketingsvalg, der kan vende folkestemningen.

Men for SF er det nu et spørgsmål om overlevelse. Det kan nu kun være et spørgsmål om tid, før SF af meningsmålingerne tvinges til at forlade regeringen. Partiet er nødt til at slippe ud af det radikale jerngreb, der langsomt men sikkert har suget kraften ud af det venstrefløjsparti, de drømte store drømme sammen med Socialdemokratene, men vågnede op på valgnatten til et radikalt mareridt

Når - ikke hvis - SF trækker sig ud af regeringen, vil det sidste, partiet er interesseret i, være et folketingsvalg. Der er jo ingen grund til at opsøge sin egen undergang. Men partiet vil få mulighed for at kritisere den førte politik på en helt anden måde end i regeringen og dermed tegne den nødvendige profil i forhold til Enhedslisten. Det er måske allerede for sent. Det har Jesper Petersen, Emilie Turunen og Nanna Westerby indset, og flere vil følge efter. Annette Vilhelmsen vil som så mange andre politikere før hende erfare, at det sidste spark giver man ikke - det får man.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094