Når golfspillet skalfore gå med røde kugler
Fire mand med en sneskovl i nogle timer kan spare to måneders genopretning på golfbanen. Den realitet er højaktuel
Begge har en hang til underjordiske sprængninger!
Men der er forskel på karakteren af sprængningerne. Dem i Ikast har ikke noget med atombevæbning at gøre. Men de har rigtig meget betydning for optimale greens.
- Vi dybdelufter meget med vores Verti-Drain maskine, så vi kan holde vækstmaterialet tørt. Op til vinterperioden lufter vi med forskellige slags spyd, så der efterfølgende kan sive vand ned. Når vi så får frost og vandet fryser, skaber det sprængninger nede i jorden og dermed også luft til græssets rødder, forklarer chefgreenkeeper Claus S. Nielsen.
Spillerne tripper
Lige i øjeblikket kan han og hans mandskab af greenkeepere konstatere, at greens generelt er mere hvide end grønne. Ikke en ideel situation, når 1000 golfspillere tripper for at komme til og ikke kan forstå, at 18 hullers-banen ikke allerede er åbnet for sæsonen. Det var den da ved samme tid i fjor…
- Vi havde en rigtig varm marts sidste år. Til gengæld blev vi ramt af meget nedbør hen over året. Det kostede i greenfee fra gæstende spillere, som på et normalt år lægger over en mio. kroner her. I 2011 var Ikast Golf Klubs bane landets ottende mest spillede for greenfee-spillere, fortæller Claus S. Nielsen.
Nu satser chefgreenkeeren og hans tre greenkeepere på at få de 18 huller klar til åbningsmatch i påsken.
De seneste dage har mandskabet været på greens bevæbnet med sneskovle.
Frost før sne
- Det optimale i løbet af vinteren er frost før sne. Hvis der kommer sne, uden at der har været frost, så fjerner vi sneen. Ellers får vi sneskimmel, og græsset dør simpelthen. Så må vi starte forfra, og der kan gå måske et par måneder med at rette skader op. Det betyder naturligvis meget for driften af banen og dermed også for greenfee-indtægten. Derfor er det bedre, at vi rykker ud fire mand med hver sin sneskovl i nogle timer. Det kan spare genopretning efterfølgende, fortæller Claus S. Nielsen.
Miljøstyrelsen har de senere år været ganske grundig til at tjekke medicinskabene rundt om på landets golfbaner for sprøjtemidler. Der er bogstavelig taget luget ud i de ulovlige præparater, som tidligere lettede indsatsen for mangen en greenkeeper.
- Tidligere sprøjtede vi jo mod sneskimmel i græsset. Det gør vi ikke længere. I dag laver vi i stedet forebyggende sprøjtning med det godkendte BioGolf Fusarium Inhibitor for at styrke græssets rodsystem. Og så er vi altså flittige med dybdeluftning. Vi spekulerer meget i jorden. Hvis jorden er ok, så er græsset det også, siger chefgreenkeeperen i Ikast.
Ni huller året rundt
Det midtjyske greenkeeper-firkløver har ikke været i hi i vinterperioden. Klubbens ni-hullers bane har været åben vinteren igennem og er da også blevet benyttet af både medlemmer og greenfee-gæster med orange bolde.
- Vi lever med, at ni-hullers banen får nogle skader hen over vinteren. Kravene er ikke de samme som for en 18 huls-bane. Men alligevel skal den naturligvis passes. Og så har vi en masse andre gøremål, når de 18 huller er lukket for vinteren, forklarer Claus S. Nielsen.
Når sæsonen rigtig går i gang, er greenkeeperne aldrig ude på banen senere end klokken 6 morgen. Det gælder om at komme i gang før de første morgenduelige golfspillere når første teested.
- For greenkeepere gælder det, at det skal kunne ses, at vi har været på banen. Men vi skal ikke nødvendigvis ses. I hvert fald skal vi ikke være i vejen. Derfor skal vi altid være foran spillerne. Og ind imellem skal vi have lidt fart på for at nå det hele. Krisen ramte jo også golfbanerne, og på to år mistede vi tre mand her i greenkeepergården. Tidligere var vi syv til de opgaver, vi i dag er fire om, fortæller chefgreenkeeperen.
Maskiner for millioner
Banebudgettet til driften af de 18 og 9 huller i Ikast er på 3,1 mio. kroner. Greenkeeperne råder over en maskinpark for omkring fem mio. kroner og her skal løbende foretages udskiftninger. Forud for den kommende sæson har Claus S. Nielsen netop anskaffet en ny John Deere-traktor med sprøjte. Ellers er det hovedsagelig røde Toro-maskiner, der står klar i maskinhuset.
- Banen fylder 20 år i år. Mange gæstende greenfee-spillere overraskes over, hvor kuperet terrænet er her i det ellers flade Midtjylland. Og så har vi Danmarks længste par 4-hul på 434 meter. Banen ligger på sandjord, som drænes af naturen. Derfor kan vi heldigvis klare endog meget store mængder vand, siger Claus S. Nielsen.
