Pitzner Gruppen ansætter tre nye medarbejdere
Kathrine Dieter Nielsen, 33 år, er ansat som projektsælger hos AGJ Pitzner i Sorø. Hun har de seneste fem år været ansat i udlejningsfirmaet Cramo senest som afdelingsleder i cityafdelingen i København. Som projektsælger arbejder Kathrine Dieter Nielsen med såvel midlertidige som permanente pavillonløsninger til institutioner, kantiner, kontorer, skoler osv.
Hans Christian Pedersen, 24 år, er ansat som direktionscontroller hos Pitzner. Han er uddannet BSc i International Business ved Copenhagen Business School, CBS. I forbindelse med studiet har Hans Christian Pedersen været i et års praktik hos Pitzner. Som direktionscontroller er han højre hånd for økonomichefen.
Christian Wedsted, 42 år, er ansat hos VMC Pitzner som sælger af arbejdsplatforme til udlejning. Han skal dække hele området Jylland og Fyn med tilknytning til VMC Pitzners afdelinger i Brabrand og Middelfart.
Christian Wedsted kommer fra en stilling som sælger for Hünnebeck Danmark, der senere blev til Harsco Infrastructure. Her var han gennem 10 år sælger af løsninger inden for forskalling, stillads og arbejdsplatforme og har dermed et særdeles veludviklet netværk.