Det første opgør
Der er dog næppe tvivl om, at opgøret om lærernes arbejdstid kun er først skridt i et opgør med den offentlige løndannelse som helhed, hvor flid og dygtighed ikke belønnes, men hvor lønnen er fastlagt i et nøje bestemt "kassesystem", der lønner efter anciennitet og ikke kvalifikationer, dygtighed og flid.
Det seneste eksempel på, hvordan det offentlige lønsystem sætter begrænsninger for de ansattes værdi for virksomheden, er balladen over, at Århus Kommune giver små gaver til medarbejdere med lavt sygefravær. Det er gaver i en størrelsesorden, der bedst kan beskrives som "en lille påskønnelse", men straks er "Fanden løs i Laksegade", og de offentlige ansattes organisationer farer frem med voldsomme anklager mod arbejdsgiveren.
Havde det været en privat arbejdsgiver, ville få sygedage blandt andet kunne afspejle sig i lønaftalen, hvor de ansatte aflønnes efter, hvad de som helhed præsterer for virksomheden. Gang på gang hævdes det fra de offentligt ansattes organisationer, at man ikke kan vurdere lønnen på samme måde for offentligt ansatte som for privat ansatte. Det er rendyrket sludder. Dygtige ledere i den offentlige sektor kan selvfølgelig nøjagtigt som dygtige ledere i det private erhvervsliv vurdere, hvad den enkeltes arbejdsindsats er værd og belønne den derefter. Den offentlige sektor har i generationer kunnet lulle sig ind i sikker tryghed om, at uanset hvad der blev præsteret, ville resultatet være det samme. Den offentlige sektor profiterede af, hvad den private sektor øgede effektiviteten med.
Regeringen kæmper i disse dage sammen med Kommunernes Landsforening en vigtig kamp. En kamp der kan vise sig afgørende for på længere sigt at skabe en mere dynamisk offentlig sektor i Danmark.
