Gaskunder på Sjælland og i Jylland får nu mulighed for at få billig gas fra Fyn. Energistyrelsen har udpeget Naturgas Fyn som vinder af forsyningspligten for 330.000 danske gaskunder på Sjælland og i Jylland. Ni tilbud blev afgivet til Energistyrelsen på de i alt tre udbudte gasbevillinger, men det var Naturgas Fyn, der kunne tilbyde de danske villaejere den bedste pris.
De berørte villaejere kan se frem til årlige besparelser på op til 1.000 kroner, hvis de skifter over på den billige pris fra Naturgas Fyn.