Danske elever halter stadig bagefter i PISA
Der er stadig lang vej, før eleverne i den danske folkeskole klarer sig i front i en international sammenligning
Ikke mindst er færdighederne i matematik af stor vigtighed i en byggebranche, der er baseret på at kunne regne og beregne en lang række faktorer for, om et byggeri gennemføres efter de gældende regler.
Pisa viste, at de danske elever i matematik opnår et resultat over OECD-gennemsnittet. Ikke fordi de danske elever er blevet bedre gennem årene, men fordi de øvrige lande i OECD gennemsnitligt er blevet ringere.
I Danmark opnår 17 procent af eleverne ikke en "funktionel matematikkompetence" svarende til, hvad der kræves for at kunne klare en ungdomsuddannelse.
Det kan måske på den bagrund undre, at de danske elevers selvopfattelse af deres egne matematiske kompetencer er høj.
Til gengæld viser undersøgelsen, at eleverne i Sydøstasien i højere grad fastholder interessen for de opgaver, de går i gang med, at de i mindre grad udskyder vanskelige opgaver og problemer, samt at de i højere grad er villige til at arbejde med en opgave, indtil alt er perfekt. På disse områder ligger Danmark for samtlige spørgsmål under OECD-gennemsnittet.
Læsning
Der stilles også krav til enhver medarbejder i byggebranchen om læsefærdigheder. Det er nødvendigt dels at kunne læse og forstå brugsvejledninger, men også at kunne sætte sig ind i eksempelvis sikkerhedsreglerne.
Læsning den grundlæggende forudsætning for at kunne tilegne sig viden, og det er stærkt bekymrende, at der fortsat er alt for mange af de ældre elever, der ikke er i stand til at læse på et niveau, så de kan klare en erhvervsuddannelse.
Der er dog ifølge professor Niels Egelund lys forude i den tunnel, idet de yngre elever i disse år – 4. klasse - har vist sig at have forbedret læsefærdighederne væsentligt i forhold til tidligere.
Ifølge PISA-undersøgelsen mangler cirka 15 procent af eleverne i 9. klasse læsefærdigheder for at kunne klare en erhvervsuddannelse. Det samme gælder 17 procent af de danske elever inden for naturvidenskab.
Manglende disciplin
I PISA-undersøgelsen indgår også en række spørgsmål om undervisningssituationen – spørgsmål der kan relateres til den diciplinære holdning.
Her svarer 30 procent af eleverne, at "eleverne hører ikke efter, hvad læreren siger", næsten 35 procent peger på, at "der er støj og uro" i timerne, og næsten 25 procent, at "læreren må vente lang tid, før eleverne falder til ro". Også cirka 25 procent mener, at "eleverne begynder først at arbejde længe efter, at timen er startet".
Det er tal, der viser, at der er et meget stort tab af den professionelle undervisningstid, som læreren kan udføre, fordi der skal bruges tid og kræfter til at skabe undervisningsparathed.
Der er nok også grund til bekymring over, at mindre end 20 procent af eleverne oplever, at "de fleste af mine lærere sørger for, at jeg er fagligt udfordret".
Nedslående
Uddannelseschef Louise Pihl fra Dansk Byggeri siger til Licitationen – Byggeriets Dagblad, at resultaterne fra PISA-undersøgelsen er "nedslående":
- Mere end 10 års indsats for at få de danske elever til at læse og regne bedre har ikke båret frugt. Det er dog positivt, at eleverne er blevet en smule bedre til naturfag. Men det kan ikke ses i tallene, at der har været fokus på læsning. Der er ikke andet for end at fortsætte i de ellers udmærkede spor, der er lagt med hensyn til blandt andet de nationale test. Jeg håber, at den nye folkeskolereform kan bidrage til bedre færdigheder. Der er brug for fortsat fokus på dansk, matematik og naturfag. Ingen elever bør kunne forlade folkeskolen uden at de er i stand til at tage en ungdomsuddannelse. Det er aldrig for sent at lære de basale færdigheder, men det er nu engang folkeskolens opgave at løse læse- og regneproblemer og ikke mindst at spotte dem tidligere, så der kan gribes ind. Læsning og regning er jo også forudsætningen for at lære noget i alle andre fag, siger Louise Pihl.
Social adfærd
Direktør Erik Møbus fra Dansk Håndværk peger på, at det for de mindre håndværkervirksomheder er et problem, når de unge lærlinge ikke i tilstrækkelig grad er parate til konstruktivt at indgå i det samarbejde, der er nødvendigt på en byggeplads og en virksomhed:
- Eleverne må og skal i folkeskolen både lære de nødvendige faglige kompetencer i ikke mindst dansk og matematik, men også en social forståelse for at kunne begå sig i fællesskabet på en arbejdsplads, De skal vide, at det er nødvendigt at møde til tiden, og at en besked ikke er et oplæg til debat om, hvordan tingene skal foregå, siger Erik Møbius.
Konsekvensløs
Professor Niels Egelund, der har ledet den danske del af PISA-undersøgelserne, siger til Licitationen, at "den adfærd, man ser og som accepteres i skolen i dag, ikke går på arbejdsmarkedet". Han kalder folkeskolen "konsekvensløs":
- Derfor gør vi børnene en bjørnetjeneste, hvis de kan få lov til at skabe sig tossede og forstyrre alle de andre. Det dur ikke.
Han efterlyser, at skolen i langt højere grad gør brug af sanktioner over for elever, der ikke opfører sig ordentligt i timerne. Han peger blandt andet muligheden for, at eleverne hjælper et par timer en eftermiddag med at tømme papirkurve eller rense toiletter:
- Der er masser af muligheder for at lave noget, som eleverne ikke vil synes er særlig rart.
