Science bygning på Nørre Campus
Københavns Universitet opfører et nyt laboratorium i Nørre Allé i tilknytning til Sundhedsvidenskabeligt fakultet
Det er klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (RV), der har søgt Folketingets Finansudvalg om beløbet til et nybyggeri, som er en del af planen for det generelle løft af universiteternes laboratorier.
"Pharma Science Building" opføres på Nørre Campus i tilknytning til to eksisterende laboratorie- og kontorhuse. Pharma Science Building danner rammen om tværgående forskningsaktiviteter, som involverer forskere fra de institutter, der er knyttet til "School of Pharmaceutical Sciences", herunder initiering af nye forskningsaktiviteter.
Moderne rammer
Formålet med byggeriet er at skabe moderne rammer samt tekniske faciliteter, som bidrager til udvikling af et stærkt tværfagligt miljø, der tilgodeser det skiftende behov, som moderne og dynamisk forskning fordrer.
Pharma Science Building placeres ved Nørre Allé mellem en eksisterende laboratoriebygning og en kontorbygning, hvortil Pharma Science Building forbindes med gangbro og med atrium.
Nedrivning
Opførelsen forudsætter nedrivning af eksisterende ejendomme på ca. 1.100 kvadratmeter, mens det Det planlagte byggeri omfatter 5.391 kvadratmeter, inklusiv. kælder på 647 kvadratmeter og teknikloft på 817 kvadratmete.
Dertil kommer et nyt overdækket depotområde på 120 kvadratmeter samt et afskærmet område for en transformer.
Lavenergi
Byggeriet opføres, så det overholder lavenergiklasse 2015 i Bygningsreglement 2010 i overensstemmelse med lokalplanskrav.
Nybyggeriet forventes ibrugtaget medio 2015. På baggrund af det foreliggende projektforslag forventes en samlet udgift på 178,8 millioner kroner eksklusiv moms. Af beløbet anvendes 137,9 millioner kroner til håndværkerudgifter.