Påstand er ikke nødvendigvis udtryk for en sandhed
Det er derimod udtryk for en mere og mere desperat arbejdsgiverdirektør, der tror, at han kan forhindre arbejdsklausuler om løn- og arbejdsvilkår eksempelvis inden for bygge- og anlægsområdet.
At arbejdsklausuler, byggende på ILO-konvention 94 om løn- og arbejdsvilkår, skulle være i strid med EU-retten, er helt fejlagtigt.
Det skyldes primært, at ILO-konvention 94 har været gældende siden midten af 50’erne, og denne folkeretlige forpligtelse ligger således forud for det danske EU-medlemskab og EU-retten for den sags skyld. Derfor går bestemmelserne i ILO-konvention 94 også forud for EU-retten.
Det kan man læse i et notat fra Beskæftigelsesministeriet fra september 2008. Her konkluderede ministeriet, at det ikke i sig selv er i strid med Udstationeringsdirektivet at pålægge arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, og derfor må udgangspunktet være, at de medlemsstater, der har ratificeret ILO-konvention 94 fortsat kan henholde sig hertil.
På det tidspunkt, hvor dette blev skrevet, var DA enig i denne fortolkning. Nu har DA meddelt Beskæftigelsesministeriet, at man mener, at Danmark skal opsige ILO-konvention 94. Det er da lidt af en krigserklæring!
Med hensyn til om kommunernes arbejdsklausuler, der bygger på ILO-konvention 94, er lovlige, så kan man henlede DA’s opmærksomhed på et svar fra daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) til folketingsmedlem Anita Knakkergaard fra Dansk Folkeparti, hvor den daværende beskæftigelsesminister siger, "at det er der ikke noget i vejen for at kommuner benytter ILO 94, men at det må være op til kommunerne selv at beslutte".
DA-direktøren bevæger sig derfor på særdeles tynd juridisk is, når han hårdnakket forfægter synspunkter om legitimiteten ved at indføre arbejdsklausuler.
Der er intet i de arbejdsklausuler, der er indført i kommuner og andre steder, som diskriminerer nogen som helst og da slet ikke udenlandske virksomheder. De beskytter sårbare udenlandske arbejdstagere, netop som de er designet til!
Disse klausuler gælder alle, og DA har jo selv opfordret til, at virksomheder, som er dækket af en af DA’s overenskomster, umiddelbart vil leve op til arbejdsklausulernes krav om løn-og arbejdsvilkår. Et synspunkt, som vi deler.
Derfor må man naturligvis forstå, at DA-direktørens bekymring er på vegne af alle de uorganiserede virksomheder! Altså dem der ikke er med til at betale kontingent i en af DA’s medlemsorganisationer.
Jørn Neergaard Larsen kaster sig også over kædeansvar. Det kan ikke undre. Det er udtryk for, at arbejdsgiverne tilsyneladende ikke ønsker at tage noget som helst ansvar.
Kædeansvar skulle også gå ud over konkurrenceevnen? Det land, der på alle parametre, har langt den største eksport i EU, er Tyskland.
Tyskland har de mest vidtgående bestemmelser om kædeansvar i EU. Hvordan har det mon svækket den tyske konkurrenceevne? Samtidig kan vi minde DA om, at retstilstanden i EU netop er den tyske kædeansvarsmodel, for den er blevet testet ved EU-Domstolen i Wolf & Müller-sagen, og her afgjorde EU-Domstolen, at den tyske kædeansvarsmodel er fuld forenelig med EU-retten.
At Jørn Neergaard Larsen forfægter sine og DA-kredsens politiske synspunkter omkring arbejdsklausuler og kædeansvar er fuldstændig legitimt, men det er ikke legitimt at pakke det ind i juridiske argumenter, som ikke holder.
“DA-direktøren bevæger sig derfor på særdeles tynd juridisk is, når han hårdnakket forfægter synspunkter om legitimiteten ved at indføre arbejdsklausuler."
