23948sdkhjf

Byggeri kan fortsætte efter konkurs

5E Byg overtager byggeriet af parkeringshus til Glostrup Hospital efter konkursramte Pihl & Søn
Entreprenørvirksomheden 5E Byg overtager byggeriet af Glostrup Hospitals nye parkeringshus fra konkursramte Pihl & Søn.

Efter at Pihl & Søn gik konkurs i slutningen af august har kurator i dialog med Glostrup Hospital valgt 5E Byg som ny totalentreprenør.

5E Byg fortsætter opgaven i samarbejde med det oprindelige rådgiverteam, der består af Christensen & Co som arkitekter og Grontmij som ingeniører.

- Vi har stor tillid til, at 5E Byg kan løfte opgaven. Derudover er det utroligt positivt, at vi fortsat har rådgiverteamet med i projektet. Vi glæder os til at komme videre med at skabe parkeringspladser til gavn for alle dem, der besøger Glostrup Hospital hver dag, siger drifts- og projektchef Morten Christiansson fra Glostrup Hospital.

For en kontraktsum på 54 mio. kroner får parkeringshuset cirka 440 nye parkeringspladser, markant grøn arkitektur og en klar bæredygtig profil.

Parkeringshuset bliver opført af materialer med begrænset miljøbelastning, og det skal have beplantet facadevæg, regnvandsopsamling og dagslysstyring, som understøtter Glostrup Hospitals ambition om et bæredygtigt Nyt Hospital Glostrup.

Entreprenørskiftet forventes at give en forsinkelse af projektet på fem til seks måneder, mens omkostningerne ikke forventes at stige væsentligt.

Forberedelserne til opførelsen af parkeringshuset går i gang i løbet af vinteren, og forventes derefter at stå klar i foråret 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125