Skærpede krav til bygherrerne
Fra både kunders og rådgiveres side øges krav til professionalisering af de offentlige bygherrer. Bygherreforeningen ønsker at gøre op med kommunale aktører, der bestiller byggeri i 100 mio. kronersklassen uden at have kompetencerne
En række nye samarbejdsformer er begyndt at se dagens lys, i erkendelse af, at ikke mindst offentligt byggeri med EU-regler, energikrav og nye materialer, er blevet mere komplekst over det seneste 10 år. Senest har Bygherreforeningen og Akademisk Arkitektforening indgået et samarbejde om efteruddannelse, der blandt andet skal adressere de konkurrenceformer, man bruger i det offentlige, over for behovet i de enkelte projekter.
- Der er stort behov for, at de enkelte kommuner får en arkitekturpolitik, der som styringsværktøj kan være med til at sikre kvalitet, når der bygges for offentlige midler, siger Jane Sandberg, direktør i Arkitektforeningen, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Hun understreger, at det er en politik, der skal vedtages lokalt, og fødes ind i en lokal politisk agenda, men at det også meget gerne bør skrives ind nationalt, så kommunerne bliver forpligtede.
- Men der skal været lokalt ejerskab og engagement, ellers kan en arkitekturpolitik blive en spændetrøje, siger hun.
Flere stadsarkitekter
Jane Sandberg mener, at det ikke behøver blive dyrere. Faktisk kan en langsigtet planlægning vise sig at blive rentabelt.
- Men desværre har mange kommuner nedprioriteret det arkitektfaglige i deres forvaltninger, måske ud fra en fordom om, at jo flere faggrupper, man spørger, jo mere indviklet bliver det. Men hvis vi forestiller os, at alle kommuner har en stadsarkitekt, der kan samle processen, kan mange problemer undgåes, siger hun, og tilføjer:
- Selv om det sker af og til, er det ikke en tendens, at kommuner henter arkitekter ind som bygherrerådgivere. Men det kan også være udtryk for, at vi som arkitekter mangler nogle værktøjer. Blandt andet derfor har vi indgået samarbejdet med Bygherreforeningen.
Juraen fylder
Og netop i Bygherreforeningen er direktør Henrik Bang meget opmærksom på, at nye komplekse udbudsregler og skærpede krav til moderne offentligt byggeri, kan få mange offentlige bygherrer til at blive usikre.
- I flere kommuner med lidt mere spinkle bygherreorganisationer famler de sig frem i et juridisk komplekst område. De er forsigtige med, hvad de gør, og nogle gange får de kigget enten for meget eller for lidt på juraen. Enten dækker de sig ind eller begår fodfejl i forløbet, siger Henrik Bang.
En af løsningerne kan, ifølge Bygherreforeningens direktør, være, at tidligere meget opsplittede funktioner i de enkelte forvaltninger samles, så der skabes faglige miljøer.
- På den måde undgår vi, at en enkelt ukvalificeret person står for hele ansvaret med for eksempel daginstitutionsbyggeri, men at de gode principper for kommunalt byggeri opsamles.
Ifølge Henrik Bang er det afgørende, at kommuner, der skal lave udbudsmateriale, ikke kun lytter til den først den bedste rådgiver, og tager dennes ord for gode vare, men at man søger modspillet, når der er nye energikrav, nye materialer opg nye løsninger i spil.
- Der bliver mere og mere at holde styr på. Bordet fanger, processen er formaliseret i langt højere grad end for ti år siden og juraen fylder ofte for meget i udbuddene. Det betyder, at man på begge side af bordet dækker sig ind - og så glider faglighed i baggrunden, hvis den første refleks er, hvad det kan koste mig, siger Henrik Bang.
Jævnbyrdig dialog
Han fortæller, at da Arkitektforeningen og Bygherreforeningen fik talt sig ind på, hvad problemet er, handlede det om enklere måder at kommuikere på. at skære igennem, så tingene netop ikke behøver blive indviklede.
- Derfor kan løsningen for offentlige bygherrer og rådgivere være flere faste formater, så vi ikke skal genopfinde hvordan ting skal formuleres. Mindre formalia og mere indhold, kort sagt.
- Noget andet er at blive bedre til at få matchet den konkurrenceform, man anvender, i forhold til behovet. Jeg enig med Jane Sandberg i, at det faglige skal styrkes. Det er ofte lidt tilfældigt, hvem der bliver byggestyrer. Men du er ikke nødvendigvis en god byggestyrer, fordi du kan designe bygninger. Men det er også vigtigt at hæve kompetencerne i bygherrebaglandet, så dialogen bliver jævnbyrdig. Det nytter ikke, at der sidder uprofesssionelel aktører og bestiller byggeri i 100 mio. kroners-klassen. Det kræver grundkompetencer at afdække behovene i kommunerne, fastslår Henrik Bang.
