Uligheden vokser mest på Sjælland
Målt med Gini-koefficienten er uligheden vokset med ca. 30 pct. i løbet af de seneste 25 år. Uligheden har hele tiden været størst på Sjælland, og det er også her, man har oplevet den største stigning i uligheden i perioden.
Forklaringen på den stigende indkomstforskel mellem de sjællandske kommuner er først og fremmest, at de nordsjællandske kommuner indkomstmæssigt er stukket langt foran resten af kommunerne.