23948sdkhjf

Mærsk bekræfter: Slipper for øget skat i Nordsøen

Olieselskaber får ikke del i regeringens lettelse af selskabsskatten - til gengæld stiger deres skat ikke.
Danskerne skal ikke regne med at få flere penge i statskassen fra øget skat på olieindtægterne i Nordsøen.

Regeringens stort anlagte eftersyn på Nordsøaftalen vil nemlig ikke munde ud i øget skat på selskaberne i DUC, Shell, Chevron og A.P. Møller-Mærsk.

Det bekræfter A.P. Møller-Mærsk over for DR Nyheder.

- Det er rigtigt, at vi slipper for skattestramninger frem til 2043, siger Louise Münter, pressechef i A.P. Møller-Mærsk.

Som led i lanceringen af den nye vækstplan har regeringen indgået en aftale med Mærsk og resten af DUC.

Aftalen betyder, at olieselskaberne på den ene side afsiger sig deres ret til at få del i den generelle selskabsskattelettelse, som regeringen nu indfører, og som indebærer, at selskabsskatten sænkes fra 25 procent til 22 procent.

Til gengæld har regeringen ifølge DR Nyheder garanteret Mærsk, Shell og Chevron, at skatten ikke vil blive strammet på selskaberne, der dermed ikke længere behøver frygte for konsekvenserne af regeringens serviceeftersyn af Nordsøaftalen.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126