23948sdkhjf

Rådgivere savner målrettede satsninger

Konkurrenceevnepakken mangler satsninger inden for teknologi og innovation, siger rådgiverne
Både Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, og ingeniørforeningen IDA mener, at konkurrenceevnepakken er et skridt i den rigtige retning, men begge foreninger mener, at der er plads til forbedringer.

- Jeg havde gerne set et endnu større fokus på at styrke iværksætteri og innovation. Det er de højteknologiske virksomheder, som har nøglen til fremtidig vækst og job, siger Frida Frost, der er formand for IDA.

Frida Frost siger, at den teknologiske dagsorden er under pres, og peger i den forbindelse på, at Danmark indtager en kedelig bundplacering blandt øvrige OECD-lande, når det gælder offentlige investeringer i teknologisk forskning.

FRI er overordnet set tilfreds med den nye pakke og peger på, at en nedsættelse af selskabsskatten skaber en langsigtet forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne i forhold til nabolande som Sverige og Tyskland, og at genindførelse af BoligJobordningen skaber job på den korte bane.

Dog havde FRI gerne set, at ordningen var blevet målrettet energieffektiviseringer i private hjem.

Det kunne en ligestilling mellem fradraget for professionel byggeteknisk rådgivning og fradraget for håndværkerudgifter ifølge FRI have hjulpet med.

- Typisk vil en rådgivende ingeniør eller en arkitekt kunne hjælpe med at finde ud af, hvordan man får mest energirenovering for sine penge. Også selvom ordningen målrettes mange andre serviceydelser. Det vil skabe jobs og have en energi- og klimapolitisk effekt på den lange bane, siger direktør i FRI, Henrik Garver.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079