Håndværkerfradrag er for lavt
Byggebranchen er overordnet tilfreds med den nye konkurrenceevnepakke, men flere brancheforeninger havde gerne set et hævet fradragsbeløb [b][/b]
- Vi havde gerne set, at fradraget var blevet hævet til for eksempel 50.000 kroner om året per husstand, men det må så komme næste gang, siger formand for DS Håndværk & Industri Jim Stjerne Hansen.
Tekniq - Installatørernes Organisation mener også, at regeringen skulle have valgt at hæve fradraget til netop 50.000 kroner.
- Genetableringen af BoligJobordningen sikrer nye jobs nu og her. Det er en ordning, som danskerne allerede er fortrolige med, og vi har allerede et setup, der er enkelt og overskueligt. Det ville dog have været optimalt, hvis regeringen havde valgt at målrette fradragsordningen mod energirenovering og sætte beløbet op til 50.000 kroner, for det ville mindske dødvægtstabet og holde markedet for energireniovering og den grønne omstilling generelt på sporet, siger Niels Jørgen Hansen, der er adm. direktør i Tekniq - Installatørernes Organisation.
Erik Møbius, der er direktør i Dansk Håndværk, sætter ikke tal på, hvor meget man gerne så, at fradraget var blevet hævet, men siger:
- Rundt om i virksomhederne har man regnet med, at beløbet i BoligJobordningen ville blive noget større, så det giver mening i forhold til, hvad det koster at energirenovere eller udføre vedligeholdelse og modernisering. Men 15.000 kroner er naturligvis bedre end ingenting.
Generel tilfredshed
Selv om flere brancheforeninger gerne havde set et hævet fradrag, er branchen generelt positiv over for den nye konkurrenceevnepakke.
Flere påpeger, at genindførelsen af BoligJobordninger mindsker sort arbejde.
- Jeg er rigtig godt tilfreds med, at Regeringen har valgt at genoplive BoligJobordningen. Denne ordning mindsker sort arbejde, sætter gang i de små og mellemstore virksomheder, som dermed også vil ansætte flere lærlinge, siger adm. direktør Palle Thomsen fra Trælasthandlerunionen (TUN).
Mindre sort arbejde er også et aspekt BAT-kartellet peger på:
- Genindførelse af BoligJobordningen i 2013 og 2014 vil medføre tiltrængt lokal aktivitet her og nu for de små og mellemstore byggevirksomheder. Ordningen sikrer også en højere grad af hvidt arbejde og indeholder derfor en betydelig del selvfinansiering, siger Peter Hougård Nielsen, der er formand for BAT-kartellet.
Også skatte- og afgiftlettelserne for de danske virksomheder vil have en effekt på beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen, men ifølge BAT-kartellet er det vigtigt, at virksomhederne omsætter lettelserne til investeringer og nye arbejdspladser og ikke alene hæver overskudsgraden.
Uændret ordning
Flere af foreningerne havde gerne set, at regeringen havde målrettet BoligJobordningen energirenoveringer i private boliger, men Danske Malermestre er glad for, at det ikke er sket. Arbejdsgiverforeningen mener, at en målretning ville have været en dårlig idé.
- Energiafgifterne i Danmark er i dag så høje, at der er al mulig grund til for den enkelte boligejer at gennemføre alle rentable investeringer. Der behøves næppe flere incitamenter. For eksempel kan man blot se på den oliefyrspulje, hvor boligejerne for et par år siden kunne få et temmelig stort tilskud til udskiftning af oliefyr. Den pulje måtte man som bekendt lukke, uden at midlerne blev brugt, siger direktør i Danske Malermestre Ole Draborg.
Han er glad for, at regeringen har erkendt, at det var en fejl at fjerne BoligJobordningen og påpeger, at den blandt andet har bidraget til at genoprette danske byggevirksomheders konkurrenceevne over for den illegale udenlandske arbejdskraft.
