23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION SYDDANMARK

nedrivning - kolding: Kolding Kommunes Byggesagsafdeling har modtaget en anmeldelse om nedrivning af vandtårnet beliggende på banearealet ved Lunderskov station.

By- og udviklingsdirektør foreslår, at der meddeles tilladelse til nedrivning, og det har Plan- og Miljøudvalget godkendt med den bemærkning, at sagen efter fire ugers høring blandt lokale interessenter forelægges udvalget til endelig afgørelse, og at forvaltningen pålægges at gå i dialog med BaneDanmark om forskønnelse af banegårdsområdet.

REGION MIDTJYLLAND

FORSKØNNELSE - ØRSTED: Siloen i Ørsted er væk - hvad nu? Sådan lyder spørgsmålet fra Norddjurs Kommune til Ørsteds borgere, når der 4. marts inviteres til ide-møde. Norddjurs Kommune ejer den cirka 10.000 kvm store grund, som blev ryddet i december sidste år. Kommunen har afsat 450.000 kroner til initiativer i forbindelse med grunden. På baggrund af de ideer, der kommer frem på mødet, udarbejder Norddjurs Kommune et forslag til, hvad der fremover kan ske på grunden.

REGION HOVEDSTADEN

KUNSTGRÆS - SKÆVINGE: Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Hillerød Samvirkende Idrætsforeninger, der skal belyse hele fodboldbaneproblematikken og herunder blandt andet også fremkomme med en plan over etablering af flere kunstgræsbaner i hele Hillerød Kommune. Det oplyste udvalgsformand Peder Bisgaard (S) i sin tale ved indvielsen af de to første kunstgræsbaner på Hillerød Stadion, refererer Frederiksborg Amts Avis.

Der er 18 fodboldklubber i Hillerød Kommune, og hvem er dem, der står først for til den næste bane, er ikke afklaret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112