Vindmølleplaner i strid modvind
Københavns Kommunes kæmpe landvindmøller skaber modstand - ikke mindst hos naboerne i Hvidovre
Det kræver, at tusindvis af husstande skal have strøm fra vedvarende energikilder - ikke mindst vind. For at nå målet skal der opstilles mellem 120 og 130 store vindmøller - til havs og på landjorden.
Kommunens vindmølleplaner er imidlertid kommet i strid modvind, inden de første møller er rejst. Derfor kan det blive vanskeligt at opnå første delmål allerede i 2015.
København har besluttet at opstille syv kæmpe landvindmøller inden for kommunens egne grænser. De tre skal stå på Prøvestenen, fire andre på Vestamager ud til Kalveboderne. De skal efter planen alle gå i drift i år.
Det er imidlertid allerede nu klart, at de ikke alle vil snurre inden årets udgang.
Det erkender Per Jacobsen, forsyningsdirektør i Hofor, det nye fælleskommunale forsyningsselskab i hovedstadsområdet, som har fået til opgave at rejse møllerne.
De fire planlagte møller på Vestamager har givet anledning til massive protester fra ikke mindst nabokommunen Hvidovre på den modsatte side af Kalveboderne.
Hvidovre Kommunalbestyrelse er lodret imod de 148 meter høje møller. Samtidig kræver møllerne dispensation fra den fredning, der gælder for Vestamager og Kalveboderne, som samtidig også er udpeget til såkaldt Natura 2000-område af EU.
- Bliver der til sidst givet tilladelse til møllerne på Kalvebod Syd, kommer de i hvert fald ikke i drift i år, men vi håber fortsat, at møllerne på Prøvestenen kan snurre i år. Afregningsbetingelserne ændres 1. januar 2014, så afregningen af strømmen ikke er helt så god, hvis møllerne først kommer i drift efter nytår, så vi håber, at vi når det inden skæringsdatoen. Under alle omstændigheder er projektet dog så godt, at det ikke bremses, hvis vi ikke kan nå det inden nytår, siger Per Jacobsen.
Tvivl om placering
Når der er tvivl om de tre møller på Prøvestenen kan være klar til drift inden nytår, skyldes det, at den endelige placering ikke er besluttet, idet der er kommet forslag om alternative opstillingssteder i forhold til det først planlagte.
Det er i sidste ende Borgerrepræsentationen, der skal beslutte placeringen.
- Men det haster lidt, idet vi forventer, at vi skal bruge otte-ni måneder fra det øjeblik, vi har fået go, siger Per Jacobsen.
Også kystnære møller
Københavns Kommune har også planer om at investere i kystnære havvindmøller.
Kommunen havde således budt ind med to mulige placeringer til de kystnære havmølleparker, som er en del af regeringens store energiaftale. Ingen af de to placeringer - ved Aflandshage syd for Amager og i Øresund øst for Saltholm - er dog blandt de seks områder, som Energinet.dk er i gang med at undersøge nærmere.
- Det vil formentlig indebære, at vi vil byde ind på en af havmølleparkerne, også selv om det ikke lige bliver i vores egen baghave. Målet er at gøre København CO2-neutral, og det kræver også havmøller. I princippet er det lige meget, hvor de står, men skal vores CO2-regnskab være troværdigt, er det vigtigt, at vi investerer i nye møller, siger Per Jacobsen.
Mens Hofor udgør fællesskab for en række kommuner på vand og spildevand, er Københavns Kommune indtil videre eneejer af Hofors vindaktivitet.
København er indstillet på at stille 5,5 mia. kroner til rådighed som lånekapital til Hofors vindmølleinvesteringer.
