23948sdkhjf

Anden generation klar i Bjerg Arkitektur

Bjerg Arkitektur: Maria Bjerg Nørkjær, der i sommeren 2012 med topkarakter og præmie fra Saint Gobain Habitat Award satte kronen på arkitektuddannelsen fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole i København, er sideløbende med job som underviser på Kunstakademiet Arkitektskole ansat i bjerg arkitektur a/s som projektleder med fokus på udvikling af fremtidens bæredygtige børnehaver, skoler og almene boliger.

Maria Bjerg Nørkjær, der er datter af datter af arkitekt MAA Kjeld Bjerg, startede med afsæt i studentereksamen og diplomkurser på Århus Kunstakademi og School of Art and Design, arkitektuddannelsen på Arkitektskolen i Århus, hvor hun blandt andet efter et års studieophold på Architectural Association School of Architecture i London blev bachelor med førstekarakter og titlen RIBA i 2010.

Dermed var vejen banet for videregående arkitektuddannelse i et målrettet forløb på Kunstakademiet, hvor Maria Bjerg Nørkjær hurtigt gjorde sig gældende som de studerendes valgte repræsentant i afdelingsrådet gennem to år, parallelt med et års praktik hos Rare Architecture i Paris.

Her stod hun blandt andet i spidsen for udvikling af masterplan til et hotelresort i Lapland og design af penthouselejligheder i London.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078