23948sdkhjf

Uddannelser i stormvejr

Når produktivitetskommissionen langer hårdt ud efter det danske uddannelsessystem, så er det nok ikke helt uden grund.
Der uddannes unge mennesker, som basalt set ikke har en chance for at komme i arbejde, fordi den uddannelse, de er ved at tage, ikke længere kan finde sin plads i det danske samfund.

Det afslører om noget et uddannelsessystem, som er noget ude af trit med den virkelighed, vi sidder midt i. Og det er synd. Ikke kun for de unge, som står uden arbejde, men ikke mindst også for de danske virksomheder, der ikke kan få den arbejdskraft de efterspørger.

Om få år vil der formentligt igen være fuldt pres på at få fat i de rigtige unge, og dét pres finde faktisk allerede nu, fordi vi uddanner forkert.

Vi er ganske enkelt nødt til at være mere omstillings- og forandringsparate i uddannelsessystemet. Kravene ændrer sig i takt med at virksomhederne udvikler sig mod et mere teknologisk samfund. Ydermere har vi det paradoksproblem, at vi sender de unge ud for at finde tilstrækkeligt attraktive jobs, og samtidig er vi ikke engang i stand til at sætte ordentligt pris på de fremmede med særdeles høje kvalifikationer, som faktisk giver Danmark en chance.

En vej at gå er at indrette vores systemer sådan, at uddannelserne - herunder også de høje uddannelser, får et tættere bånd til erhvervslivet. For det er jo her, de færdiguddannede skal finde en fremtid. En færdiguddannet skal kunne falde naturligt ind i en erhvervsvirksomhed, - og dette gælder naturligvis også for de offentlige jobs.

Kravene til en moderne uddannelsespolitik er blandt andet faglighed. Viden om det fag man er på vej ind i, må være noget en virksomhed sådan set kan forvente af en nyuddannet. Sådan er det bare langtfra altid i dag.

Et andet element er at vi skal uddanne i de fag, der rent faktisk er arbejde til. Hvor er det synd for de unge, der står med en uddannelse, der aldrig får en chance i samfundet. Det skal vi gøre bedre, og vi skal ikke være bange for at tage fat.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077