Fra sort til hvidt
Det er også yderst sympatisk, at en række vennetjenester og mindre serviceydelser fritages for skat, herunder at pensionister kan lave en smule havearbejde eller den studerende fungere som babysitter, uden at skattevæsenet skal involveres. De tidligere regler var af den slags, som alle vidste blev overtrådt, og der heldigvis reelt ikke var en vilje til at forfølge.
Problemet med indsatsen mod det sorte arbejde skal dog findes primært i Skats ret til at trænge ind på privat grund uden dommerkendelse. Det er en grov krænkelse af den ellers grundlovssikrede private ejendomsret, og det bliver spændende at se, hvad der sker, første gang Skats medarbejdere uanmeldt går ind i en privat have og får en schæferhund i bagdelen. Så må man håbe, at loven er på borgernes side og ikke på “systemets".
Det grundlæggende problem er dog, at regeringen med indsatsen mod sort arbejde blot er symptombehandlende, men ikke forsøger at bekæmpe årsagerne til problemets opståen. Det sorte arbejde er et simpelt resultat af et alt for højt skatte- og afgiftstryk. Så længe en “hvid" arbejdstime for en håndværker løber op i over 500 kroner, er fristelsen til at spare momsen og en del af arbejdslønnen simpelthen for stor, når eksempelvis en boligejer skal have foretaget mindre reparationer eller vedligeholdelse.
Svenskerne har vist, hvordan det sorte arbejde kan bekæmpes og nærmest udraderes med deres boligjobordning. Det ville være oplagt i den nuværende krisesituation at lære af de svenske erfaringer, men regeringen vælger at lade teoretikerne/regnedrengene i Finansministeriet bestemme, i stedet for at bruge den sunde fornuft.
