En mere til hylden?
Det er ikke første gang, at der lægges op til at sætte fokus på byggesektoren, og arbejdet plejer såmænd også at munde ud i flotte og meget store rapporter, der i en kort tid debatteres på forskellige møder, men derefter går i glemselen og ender på en hylde blandt alle de andre rapporter.
Det helt store problem for byggesektoren siden 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen nedlagde Boligministeriet som selvstændigt ministerium, har været, at ingen politikere har interesseret sig ret meget for byggesektoren. Da de embedsmænd, der reelt vidste noget om byggeri, efter en tid forsvandt fra de forskellige ministerier og styrelser, hvor de var placeret, blev byggesektoren dansk erhvervsliv politiske stedbarn.
Derfor skal der lyde et “velkommen på banen" til Martin Lidegaard. Desværre har den nuværende statsminister heller ikke placeret byggeområdet under én og samme minister, og der er i dag både en “bygningsminister" og en “boligminister", men byggesektoren har brug for en minister, der har en ærlig interesse i at bidrage til en løsning af de udfordringer, en moderne byggesektor står over for.
Det gælder selvfølgelig først og fremmest, man fristes til at sige “som sædvanlig", behovet for en højere produktivitet. Men man kommer heller ikke uden om spørgsmålet, hvordan byggesektoren i en situation, hvor østeuropæiske firmaer og byggearbejdere i stigende grad indtager de danske byggepladser, i fremtiden kan løfte opgaven med at uddanne de unge. Der skal jo være noget at sætte dem til. Det er også vigtigt, at Martin Lidegaard har forståelse for, at en byggepolitisk strategi ikke kun handler om klimatilpasning og energieffektivisering.
Byggesektoren er en kompleks “organisme" med store, små, mindre og mellemstore virksomheder, der kan have lidt forskellige mål. Derfor er ministerens fornemste opgave at skabe en strategi, hvor byggesektoren trækker i samme retning, ikke bare i festtaler, men også i praksis ude på byggepladserne.
