Større regning til ledningsejerne
Forslag til ny vejlov vil give flere omkostninger til ledningsejere
Udkastet åbner også op for, at kommunerne kan opkræve et gebyr, når ledningsejerne ansøger om gravetilladelse. Samtidig kan ledningsejerne som noget nyt blive pålagt at betale for, hvis ledninger og kabler i jorden fordyrer vejmyndighedernes arbejde.
- Vejloven betyder, at der væltes flere omkostninger over på ledningsejerne, og det betyder reelt højere priser for kunderne, for vi kan kun hente pengene ét sted - nemlig hos dem, siger John Thorn, der repræsenterer gasselskaberne i Dansk Ledningsejerforum og til daglig er projektleder i HMN naturgas.
Ansøgningsgebyr
I udkastet til vejloven foreslås det, at transportministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om gebyrer for kommunernes behandling af ansøgninger efter loven.
- Det betyder i praksis, at der åbnes op for, at kommunerne kan opkræve gebyrer, når vi ansøger om gravetilladelser. Ledningsejerne søger titusindvis af gravetilladelser hvert år, så ud over, at det bliver dyrere for os, så bliver det også administrativt tungt at opkræve gebyret. Hvis gebyret kommer til at ligge på 100 eller 500 kroner, så vil det hurtigt blive dyrere for kommunerne at administrerre gebyrerne, end hvad de tjener på dem, forklarer John Thorn.
I et høringssvar til lovudkastet udtrykker Dansk Ledningsejerforum sin utilfredshed med forslaget:
“Det er praksis, at der ikke kan tages gebyr for udstedelse af gravetilladelse. Udstedelse af gravetilladelser er en myndighedsopgave, som bør anses for en naturlig del af den drift, som påhviler vejmyndigheden."
Betalingsforpligtelse
Ledningsejerne har i dag deres ledninger liggende under jorden efter det såkaldte gæsteprincip, som blandt andet betyder, at de kan have deres ledninger liggende i jorden uden at betale for det. Hvis vejmyndigheder skal lave ændringer på vejene eller i vejnettet, så skal ledningsejerne, som det er nu, betale for at flytte ledningerne.
- Men hvis der i stedet bliver lavet beskyttende foranstaltninger, som er billigere end at flytte ledningerne - eksempelvis beskyttende fliser ovenpå kabler - så er praksis, at vejmyndigheden skal betale. Det er også flere gange blevet slået fast i domme fra Landsretten, siger John Thorn.
Til spørgsmålet om, det ikke kan anses som rimeligt, at ledningsejerne også skal betale for beskyttende foranstaltninger, når de allerede skal betale for at flytte ledningerne ved vejarbejder, svarer John Thorn:
- Ved at ændre loven, så hopper udgifterne fra den side af bordet over til den anden. Man åbner op for en ladeport og læsser en masse omkostninger over på ledningsejerne, som vi ikke har skullet betale før, og som sagt vil det i sidste ende være forbrugerne, der kommer til at betale regningen.
Lige nu foregår der politiske forhandlinger omkring lovudkastet og derfor ønsker hverken Kommunernes Landsforening eller Transportministeriet at udtale sig om sagen.
