23948sdkhjf

Brændeovne er malplaceret

Hvis brændeovne skal spille en rolle i fremtidens lavenergihuse, skal der fremstilles ovne med kun den halve effekt af de ovne, der findes på markedet i dag, for lavenergihuse har et meget lille behov for tilførsel af varme.

Men selv en brændeovn med lille varmeffekt er ikke uproblematisk, da ovnen let kan afgive store mængder partikler til indeklimaet i optændingsøjeblikket, især når husene er forsynet med mekanisk ventilation, som typisk er tilfældet i nye lavenergihuse.

Det fremgår af en undersøgelse foretaget af blandt andet seniorforsker Ole Michael Jensen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen er udført for Miljøstyrelsen. Ole Michael Jensen har sammen med andre SBi-forskere og med bistand fra Dansk Standard og brændeovnsfabrikanter undersøgt, hvordan moderne enfamiliehuse med god isolering spiller sammen med brændeovne med hensyn til risiko for overophedning og partikelforurening af indeluften.

Undersøgelsen viste, at for nye huse med lavt energiforbrug er brændeovne kun en fordel i længere kuldeperioder, eller når det er ekstremt koldt udenfor. Man kan godt vælge at have brændeovn for hyggens skyld, man da skal ovnen være så lille som mulig for ikke at give ubehagelig overophedning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142