Hver fjerde bruger håndværkerfradrag
Danskerne har taget håndværkerfradraget til sig, viser ny undersøgelse
Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som YouGov har foretaget for Dansk Byggeri. 10 procent af de adspurgte forventer at bruge det totale skattefradrag, mens 16 procent regner med at bruge en del af håndværkerfradraget. Det betyder samlet set, at 26 procent af de adspurgte husstande vil anvende BoligJob-ordningen, som fradragsmuligheden formelt hedder.
Dansk Byggeri er ikke overrasket over, at så mange husstande vil benytte ordningen.
- I alt 310.000 personer har indberettet fradrag i 2011, hvor ordningen kunne benyttes i syv måneder, og med erfaringer fra Sverige om at der allerede andet år er stort kendskabet til en sådan ny ordning, så er vi grundlæggende ikke overraskede over, at danskerne har taget håndværkerfradraget til sig, siger Torben Liborius, afdelingschef i Dansk Byggeri.
Mange ekstra job
Håndværkerfradraget blev indført af VK-regeringen og trådte i kraft 1. juni sidste år.
Personer over 18 år kan årligt trække op til 15.000 kroner fra i skat for dokumenterede udgifter til løn i forbindelse med vedligeholdelse af egen bolig og i øvrigt også andre private serviceopgaver. 310.000 personer har indberettet fradrag for 2011 på godt tre mia. kroner. Den effektive værdi heraf er omkring en mia. kroner. Omkring 90 procent af de benyttede fradrag går til boligvedligeholdelse, oplyser Dansk Byggeri.
Den ny regering bebudede ved sin tiltræden, at håndværkerfradraget skulle erstattes af en tilskudsordning målrettet energiforbedringer i boligerne. Det lykkedes dog ikke at få ordningen på plads så hurtigt som ønsket, og regeringen valgte derfor at lade håndværkerfradraget gælde også i 2012.
I finanslovsforslaget for 2013 har regeringen imidlertid droppet såvel sin tilskudsordning som håndværkerfradraget.
Det foruroliger Dansk Byggeri.
Med de hidtidige erfaringer og husholdningernes forventede anvendelse af ordningen i 2012, vurderer Torben Liborius, at håndværkerfradraget alene i år vil give en ekstrabeskæftigelse på 5.000-5.500 job.
- Med en sådan beskæftigelseseffekt, med husstandenes brug af ordningen og med det betydelige kendskab til ordningen, så tøver vi ikke med at kalde ordningen en succes. Derfor er det ganske uforståeligt, at regeringen ikke kan finde penge til enten deres egen ide eller en fortsættelse af håndværkerfradraget.
- De to ordninger er lidt forskellige i deres mål. og begge har fordele. Håndværkerfradraget er bredere, og flere har mulighed for at benytte det og har vist sit værd. Administrationen er samtidig enkel. Energitilskuddet vil sikkert blive mere snævert og målrettet mod energi- og klimaforbedringer, siger Torben Liborus.
Kig til Sverige
For Dansk Byggeri er det bedste og langsigtede forslag imidlertid en ordning inspireret af den svenske ROT-ordning.
Her kan skatteborgerne få tilskud på op til halvdelen af lønomkostningerne ved en boligforbedring, dog højst 50.000 kroner pr. person over 18 år i en husstand.
Dansk Byggeri foreslår, at der i Danmark indføres et tilsvarende tilskud, som ud over ejere også skal omfatte andelshavere og lejere. Det foreslås, at der bliver et tilskud på 40 procent for arbejdsløn og 25 procent for materialer.
- Hvis man virkelig skal have gang i de store energiforbedringer i vores boliger, så er det noget, der koster mange penge for den enkelte, og derfor er der brug for bedre støttemuligheder. Med et tilskud til også materialer ønsker vi at tilskynde til, at man vælger de rette materialer for at få den størst mulige klimaeffektiv, siger Torben Liborius.
YouGov-undersøgelsen bekræfter Dansk Byggeri i behovet for en ROT-model. 29 procent af de adspurgte husejere svarer, at de har projekter, som kun gennemføres, hvis tilskuddet er i samme størrelsesorden som i Sverige.
Ifølge Dansk Byggeris beregninger vil en dansk ROT-ordning være 68 procent selvfinansierende. Andelen af nyt arbejde vil være omkring 35 procent. Fem mia. kroner på statens finanser til en boligtilskudsordning vil samlet inklusiv private investeringer blive til godt 15 mia. kroner.
@FAKTA-LILLE-MED-INDL:
FAKTA: 1.002 deltagere i alderen 18-74 år har deltaget i undersøgelsen. 26 procent siger, de vil benytte håndværkerfradraget i år. 10 procent kender ikke fradraget.
