23948sdkhjf

København sænker afgifterne for erhvervslivet

Fredag den 5. april blev budgetparterne enige om fordelingen af sidste års budgeoverskud i København.

For Liberal Alliance var det her helt afgørende, at man fortsat havde fokus på at gøre København mere erhvervsvenlig. Det er vejen til vækst, såvel som vejen ud af den aktuelle krise, ikke mindst i København, som er vækstmotor for hele landet. Og læg hertil at København jo i forvejen har nogle af de højeste afgifter og gebyrer for erhvervslivet.

Men det lykkedes at bevæge hovedstaden i den rigtige retning i form af en samlet afgiftsreduktion i 2013 på næsten 15 mio. kroner:

Stadeafgiften og vareudstillingsafgiften fjernes helt i 2013, og byggesagsafgifterne reduceres med tre millioner kroner – og de afgifter der er betalt for 2013 betales tilbage. Dermed fortsætter vi linjen fra efterårets budgetaftale, hvor det var udgiften på udeservering, der blev sløjfet.

Jeg er selvfølgelig helt på det rene med, at det ikke er gjort med afgiftslettelser for 15 mio. kroner i den ene aftale, og 15. mio. kroner i den anden aftale, men kræver et langt sejt træk – ikke mindst i lyset af den politiske virkelighed i Københavns Kommune.

Men det er en opgave og et ansvar, som vi gerne påtager os, for pengene skal tilbage til københavnerne, og det offentlige, Københavns Kommune, skal fokusere på kerneydelserne.

Aftalen 5. april er endnu et bevis på, at den kurs rent faktisk er mulig – at det, selv med få mandater, er muligt at trække et flertal i en mere erhvervsvenlig retning, hvor man fokuserer på kommunens kerneydelser og på at gøre København mere konkurrencedygtig.

Man kan få indflydelse, hvis man er vedholdende og har en god sag. Det har vi, og den vil vi forfølge – København skal fortsat gøres mere erhvervsvenlig.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109