23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION SYDDANMARK

CYKELSTI Ÿ SKÆRBÆK: I år vil Tønder Kommune anlægge en dobbeltrettet cykelsti i den østlige side af Randerupvej på strækningen mellem Skærbæk og Mjolden. Præcis hvornår man går i gang, er endnu ikke besluttet. Den dobbeltrettede cykelsti bliver 2,5 meter bred, og der kommer en én meter bred rabat mellem stien og vejen.

Alle berørte lodsejere er informeret direkte om cykelstiprojektet. Indtil den 16. januar 2012 kan alle indsende bemærkninger til kommunen om stiprojektet. Herefter vil kommunen vurdere de indsendte bemærkninger, inden der træffes endelig beslutning.

JORDVARME Ÿ BILLUND: Billund Kommune har meddelt tilladelse til etablering af et vertikalt jordvarmeanlæg i to 80 meter dybe boringer på Hovborgvej 19 i Vorbasse. Tilladelsen kan påklages.

TRINBRÆT Ÿ OKSBØL: Fire trinbræt langs privatbanen Vestbanen mellem Oksbøl og Nørre Nebel skal til sommer hver især opgraderes for mere end 800.000 kr.

Det skyldes, at der skal købes med længere tog på banen, hvilket kræver længere perroner og altså en opgradeing af stoppestederne. I alt bliver der tale om en udskrivning på mindst 2,4 mio. kr. Det fortæller Jydske Vestkysten.

REGION MIDTJYLLAND

VINDMØLLER Ÿ STRUER: Struer Byråd besluttede på sit møde den 20. december at vedtage planer for vindmøller ved Ausumgaard endeligt.

Vedtagelsen betyder, at der er mulighed for at opstille fire vindmøller med en maksimal højde på 140 meter. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet fremtil 25. januar.

LEGEPLADS Ÿ AULUM: Aulum Byskole har søgt Herning Kommune om at få forbedret forholdene i skolegården. Skolebestyrelsen ha søgt om 300.000 kr. til ny asfaltering i skolegården og om 400.000 kr. til etablering af en legeplads i en del af skolegården.

Børne- og familieudvalget har besluttet at ansøgningen må afvente den årlige prioritering af, hvilke udearealer, der skal have ekstra midler til vedligeholdelse.

VÅDOMRÅDE Ÿ SVENSTRUP: Holstebro Kommune går nu i gang med detailplanlægningen af et større vådområde i Svenstrup ved Vinderup. Her er staten klar til at poste knap otte mio. kr. i projekt “Svenstrup", der skal omdanne 66 hektar hovedsagelig landbrugsjord til vådområde, skriver Dagbladet Holstebro.

Holstebro Kommune har afsat 1,1 mio. kr. sidste år og 1,1 mio. kr. i år til forarbejdet, og de vil blive sat i sving nu.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109