Udvalg foreslår kvoter på uddannelser
Kvoter på skolepraktik afløses af kvoter ved indgangen på de mest populære uddannelser
Udvalget, der har haft deltagelse af blandt andre arbejdsmarkedets organisationer, foreslår i første omgang, at 11 uddannelser, der i dag har kvoter på skolepraktikken, i stedet får adgangsbegrænsning i forbindelse med optag på grundforløbet. Det betyder, at uddannelser til tømrer, elektriker, struktør og snedker vil blive omfattet af adgangsbegrænsning.
Det er ikke mindst beskæftigelsesmulighederne, der skal afgøre adgangen til uddannelserne.
Der lægges op til i et fortsat udvalgsarbejde at undersøge, om adgangsbegrænsning også skal udbredes til andre uddannelser.
- Det er ulogisk, at der bliver frit optag til for eksempel murer og maler, og der er derfor en risiko for skævvridning. Derfor bør der ske en samlet vurdering af alle uddannelser af en vis størrelse, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri.
- Udvalgets forslag er derfor en begyndelse, men det er ikke godt nok, fordi man så kan forestille sig, at unge, der ikke kan komme ind på en uddannelse med adgangsbegrænsning, søger derhen hvor der ikke er begrænsning, og så har begrænsningen ikke givet det løft til erhvervsuddannelserne, som der er behov for, siger hun.
Ingen begejstring
I Byggegruppen i 3F er der ikke begejstring over udsigten til adgangsbegrænsning.
- Det er ikke en blomst, der er groet i vores have, men det positive er, at begrænsningen sker på baggrund af fremadrettede forhold - blandt andet beskæftigelsesmulighederne i de enkelte fag - hvor kvoterne til skolepraktik som det fungerer i dag baserer sig på to år gamle tal, siger Steen Boesen, uddannelseskonsulent i Byggegruppen i 3F.
Han understreger, at det af udvalgets rapport fremgår, at det ikke er tanken, at der skal uddannes færre unge inden for de uddannelser, som vil blive omfattet af adgangsbegrænsning.
Det bliver den enkelte uddannelses faglige udvalg, der indstiller til ministeren, hvor mange der kan optages på de enkelte uddannelser.
Praktikpladscentre
Udvalget lægger også op til at der oprettes særlige praktikpladscentre omkring erhvervsskolerne. Formålet med praktikcentrene er at øge antallet af praktikpladser og hjælpe lærlingene til i videst muligt omfang at komme i virksomhedspraktik samt øge kvaliteten i skolepraktik.
Modellen indebærer en omlægning af skolepraktik, og praktik i virksomheder gennem et øget samspil med delaftaler, korte uddannelsesaftaler, kombinationsaftaler og praktik i udlandet samt i begrænset omfang virksomhedsforlagt undervisning. Skolepraktik er således en integreret del af praktikcentrene, men i en ny ramme, hvorved skolepraktikken omlægges til praktikuddannelse i praktikcentre.
Det bliver praktikpladscentrene, der får ansvar for at sikre den samlede uddannelse. Praktikcentret tilrettelægger og koordinerer således lærlingens hele uddannelsesforløb og arbejder for, at lærlingen er mest mulig i praktik i virksomheder.
Dansk Byggeri har store forventninger til de nye praktikpladscentre, som der allerede køres forsøg med.
- Vi ser muligheder for at virksomheder, som ellers ikke kan indgå uddannelsesaftaler, får mulighed for byde ind med kortere aftaler, og at der derfor samlet set bliver flere virksomheder, der får mulighed for at tage lærlinge, siger Louise Pihl.
Også Byggegruppen i 3F ser frem til, at der skabes flere praktikpladser i kraft af praktikpladscentrene, idet man dog påpeger, at lærlingenes retsstilling skal sikres.
Opsøgende arbejde
Der ligger også en række andre anbefalinger fra ministerens udvalg.
Således lægges der op til øget praktikpladsopsøgende arbejdet. Det skal forankres omkring skolerne og de ny praktikpladscentre. Desuden bliver en række midlertidige ordninger gjort permanente. Det betyder blandt andet, at lærlinge, der afslutter trin et i skolepraktik i en trindelt uddannelse sikres mulighed for at fortsætte i trin to i skolepraktik. Det vil betyde, at eksempelvis murerlærlinge ikke stoppes ved en halv uddannelse på grund af manglende praktikplads. Det foreslås også, at lærlinge, der uforskyldt mister deres praktikplads, sikres mulighed for at fortsætte uddannelsen.
Arbejdsgiverne har i øvrigt økonomisk taget forbehold, idet regeringen lægger op til, at reformen betales af arbejdsgiverne.
