23948sdkhjf

NCC får ny direktør for ejendomsudvikling

Efter 22 år som chef for NCC Property Development går Nikolaj Hertel på pension og erstattes af Marius Møller
Den svenskejede entreprenørvirksomhed NCC fortsætter med at udnævne nye topchefer for sine danske datterselskaber.

Forleden blev Klaus Kaae udnævnt til ny adm. direktør for NCC Construction Danmark, og nu er turen kommet til NCC Property Development, hvor Marius Møller tager over som ny adm. direktør med ansvar for NCC Property Development i Danmark.

Han tiltræder stillingen den 1. oktober 2012, hvor han afløser den navnkundige Nikolaj Hertel, der efter 22 år som øverste chef går på pension.

16 år hos NCC

Den nye adm. direktør har været ansat i NCC Property Development i Danmark i 16 år, senest som direktør for Region Øst. Marius Møller har betydelig erfaring inden for kommerciel udvikling af fast ejendom gennem sit arbejde med en lang række udviklingsprojekter i Københavnsområdet.

Derudover har han flere års erfaring med projektudvikling fra sin tidligere ansættelse i Rasmussen & Schiøtz’ tyske datterselskab, R & S Baugesellschaft, hvor han har arbejdet med både erhvervs- og boligprojekter i Tyskland. Marius Møller vil efter sin tiltrædelse referere til Joachim Hallengren, der er øverste chef for NCC Property Development, og vil desuden indgå i forretningsområdets ledelse.

- Det føles naturligt at udnævne Marius Møller til denne nøgleposition, da han både er godt forankret i branchen, såvel som internt i virksomheden, siger Joachim Hallengren og fortsætter.

- Jeg er glad for, at Marius har accepteret udfordringen med at styre og videreudvikle forretningen på det krævende danske marked.

Nu som rådgiver

Marius Møller afløser Nikolaj Hertel, der går på pension efter 22 år i stillingen som adm. direktør for NCC Property Development i Danmark.

Nikolaj Hertel vil fortsætte med at arbejde direkte for Joachim Hallengren som Senior Advisor inden for forretningsområdet NCC Property Development.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093