23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION MIDTJYLLAND

STI - RINGKØBING: Den lokale aktionsgruppe, LAG Ringkøbing-Skjern har netop uddelt 825.000 kroner i støtte til fem nye projekter.

Der blev blandt andet givet 75.000 kroner til etablering af en sti mellem No og Ringkøbing.

Blandt de øvrige modtagere var Vedersø Kulturcenter, der fik 150.000 kroner til at løfte centret til et moderne kulturcenter med moderne selskabs- og mødelokaler, café og mad ud af huset.

vandløb - brande: Ikast-Brande Kommune har endeligt vedtaget et reguleringsprojekt efter Vandløbsloven til forlægning af Sandfeld-Hesselvigkanalen i forbindelse med nedlæggelsen af opstemningen til kanalen i Skjern Å.

Projektet sendes i høring frem til 1. november 2012.

NEDRIVNING - STOHOLM: En ny borgergruppe i Stoholm vil blandt andet arbejde for at få den stærkt forfaldne Stoholm kro væk og i det hele taget få forskønnet midtbyen og også få løst trafikale problemer, skriver Skive Folkeblad.

Sagen om nedrivning af kroen, der ejes af Ernst Hedegaard, har været rejst flere gange, uden at det er lykkedes at få den revet ned, selv om der var udsigt til kommunal nedrivningsstøtte.

LEGEPLADS - ANS: Ans Børnehus, der er blevet renoveret og samlet på Teglgade 41, efter at byrådet i 2010 bevilgede 10 mio. kroner til projektet, får nu en halv mio. kroner mere, så man kan gøre renoveringen helt færdig, skriver Midtjyllands Avis. Pengene, som Børne- og ungeudvalget i Silkeborg Kommune har sagt god for at frigive, skal blanddt andet bruges på børnehusets legeplads.

REGION SYDDANMARK

NEDRIVNING - BRANDSBØL: Teknik- og Miljøudvalget i Sønderborg Kommune har sagt ja til, at ejendommen Trympellyngvej 3 i Nordborg må rives ned.

Bygningen er et gammelt stuehus bygget i 1775, der er ombygget, og som ejeren af ejendommen ønsker at rive ned. Bygningen har bevaringsværdi 3 på Save-skalaen.

REGION HOVEDSTADEN

VINDMØLLER - KRASHAVE: Bornholm Kommunalbestyrelse har vedtaget at sende et forslag til lokalplan for et område ved Krashave samt et tilhørende komuneplantillæg til offentlig høring.

Planerne, der er fremlagt til høring indtil 21. november, skal muliggøre opstilling af tre vindmøller med en totalhøjde på maksimalt 80 meter.

Bornholms Regionskommune har screenet forslag til kommuneplantillæg nr. 003 og forslag til lokalplan nr. 049. På denne baggrund er det vurderet, at planerne ikke vil medføre en væsentlig indvirkning på miljøet i forhold til de kriterier som fremgår af miljøvurderingsloven.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094