23948sdkhjf

Mange vil bygge psykiatrisygehus

Enkelte fagentrepriser er dog lidt tyndt besat
Der er stor interesse fra både store og mellemstore entreprenører for at være med til at opføre Danmarks største psykiatrihospital i Slagelse.

Dermed har Region Sjælland i første omgang fået indfriet de fleste af sine forventninger ved at lade psykiatrihospitalet udføre i 13 fagentrepriser - i øvrigt til en samlet værdi af ca. 600 mio. kroner.

- For langt de fleste entreprisers vedkommende er der rigtigt mange bydere, selv om vi som bygherre da gerne havde set endnu flere, men på et par af entrepriserne ser det lidt mere tyndt ud, siger projektchef Henrik Bendix Olsen.

Projektledelsen har sat sig som mål, at seks virksomheder prækvalificeres i hver fagentreprise. Om det kan lade sig gøre på baggrund af de indkomne bud, er ifølge Henrik Bendix Olsen endnu alt for tidligt at sige.

- Nu skal vi have vurderet de enkelte entreprenørers egnethed, og hvis der på et par af entrepriserne er nogle, der ikke klarer den test, så kan det knibe med at få seks prækvalificerede, mens der på en række andre ikke forventes at blive problemer, siger han.

Projektlederen vil ikke afsløre, hvilke af de 13 fagentrepriser, der har været størst interesse for, og hvilke der “ser lidt tynde ud".

Lige muligheder

For Region Sjælland har det været et meget bevidst valg, at sygehuset udbydes i fagentrepriser af meget forskellig størrelse, fordi man med regionsrådsformand Steen Bach Nielsens (S) ord ønsker at tilgodese lokale og regionale entreprenører.

- Jeg vil dog gerne understrege, at det ikke handler om at favorisere bestemte virksomheder eller bestemte størrelser af virksomheder, men strategien er valgt for at alle har lige muligheder, og det gælder både store og små, danske og udenlandske, og regionale og ikke-regionale, siger Henrik Bendix Olsen.

Om udbudsformanden har haft den ønskede effekt med hensyn til bud fra flere regionale virksomheder, tør projektchefen ikke sige endnu.

- Vi har først lige åbnet de mange bud, og nu går totalrådgiveren i gang med at kigge på buddene inden for de enkelte fagentrepriser.

Inden man når til valg af fagentreprenører, skal der udpeges en byggeledelse. Det ventes at ske i september. Seks virksomheder har afgivet bud.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11