23948sdkhjf

En varm kartoffel i en kold tid

Cowi-rapport giver politikere et nyt beslutningsgrundlag i den aktuelle debat om udfasning af oliefyr
Regeringens og oppositionspartierne forhandlinger om det store energiforlig, som skal udstikke mål og midler i dansk energi- og klimapolitik frem mod 2020, har som bekendt ikke været gnidningsfri.

Et af stridspunkterne handler om konvertering fra oliefyr til varmepumper. Regeringen ønsker et forbud mod nye oliefyr fra 2017 og en total udfasning fra 2030. Partiet Venstre mener, at regeringens målsætning vil ramme boligejere i udkantsområderne for hårdt og ønsker en langsommere udfasning.

Nyt datagrundlag

Ifølge en rapport udarbejdet af Cowi sendt til Energistyrelsen vil konvertering til varmepumpe for cirka 150.000 boliger være en dårlig forretning, hvis man ser isoleret på den privatøkonomiske side af sagen. Ifølge projektleder i Cowi Kirstine Hjorth Lorenzen kan direkte rentabilitet ved konvertering til varmepumpe i disse boliger derimod opnås ved at ændre på de energipolitiske rammevilkår som eksempelvis tilskudsordninger og afgifter, hvis oliepriserne stiger mærkbart, eller hvis prisen på varmepumpeanlæg falder markant.

Cowi-rapporten, som kan læses i sin fulde længde på Energistyrelsens hjemmeside, sammenholder data fra Bygnings- og Boligregisteret, oplysninger fra Skat om ejendomsværdier og grundareal, data fra energimærkningsordningen samt varmeatlasset fra Energistyrelsen.

På baggrund af disse kilder har Cowi opbygget en database, som Energistyrelsen kan bruge fremadrettet til at undersøge virkningen af ændrede rammebetingelser og alternativer til de ofte dyre varmepumper.

Derudover har Cowi sammen med Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut foretaget en række analyser på basis af det nye datamateriale, som viser, at ud af de i alt cirka 258.000 boliger i Danmark med oliefyr ligger 205.000 uden for rækkevidden af de kollektive varmedistributionsnet. Heraf vil det for cirka 25 procent af boligerne være direkte rentabelt at udskifte oliefyret med en varmepumpe, som kan udvinde varme fra enten jord eller luft. De resterende 75 procent (ca. 150.000 boliger), for hvilke udskiftningen ikke kan betale sig rent privatøkonomisk, udgør omkring 10 procent af den samlede boligmasse i Danmark.

Varmepumper for dyre

Den vigtigste årsag til, at udskiftningen ikke kan betale sig i disse boliger, er, at boligernes generelle energimæssige stand typisk er relativ dårlig med eksempelvis utilstrækkelig isolering eller utætte vinduer. Det fordyrer konverteringen, forklarer Kirstine Hjorth Lorenzen:

- De nødvendige energiforbedringer og etableringen af varmepumpeanlæg kan tilsammen løbe op i flere hundredetusinde kroner. Denne investering vil for en stor del af de berørte boliger være uforholdsmæssig stor sammenlignet med boligernes værdi og vil ikke kunne afskrives over en 10-årig periode, oplyser Cowis projektleder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.103