23948sdkhjf

Ny partner hos DTZ Egeskov & Lindquist

Tom Nedergaard er optaget som partner i DTZ Egeskov & Lindquist.

Optagelsen af Tom Nedergaard i partnerkredsen sker på baggrund af den organisatoriske omlægning, som DTZ Egeskov & Lindquist gennemgik tidligere i år, skriver Estate Media.

Den nye partnerstruktur har til hensigt at understøtte den fortsatte udvikling af virksomheden, samt øge mulighederne for, at dygtige medarbejdere får større ansvar, mulighed for personlig udvikling og udbytte af deres indsats.

Forfremmelsen af Tom Nedergaard fra seniorrådgiver til associeret partner sker som følge af hans mangeårige erfaring samt de seneste to års flotte resultater indenfor segmentet Industri & Logistik.

Som seniorrådgiver med stor erfaring inden for industri- og logistikejendomme har Tom Nedergaard siden sin ansættelse for to år siden haft ansvaret for netop dette segment, hvilket han som associeret partner fortsat vil have.

Samtidig har Tom Nedergaard ansvar for en række af DTZ’s større kunder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094