Eleftersyn giver elvækst
Ny ordning vil betyde opgaver for mange millioner, og samtidig betyde mere sikre huse
Ifølge Tekniq bliver det et stort vækst-område for elektrikere fremadrettet.
- Omsætningen på selve eleftersynet forventer vi kommer til at ligge på mellem 50 til 100 mio. kroner, og efterfølgende vil der sandsynligvis skulle udbedres fejl for omkring 10 gange det beløb, siger Christian Jarby, der er chef for teknisk afdeling i Tekniq.
Han understreger, at det overordnet set er gode penge at give ud for forbrugerne, da det både betyder, at deres huse bliver mere sikre, og logisk set vil det formindske antallet af elbrande og stødulykker i hjemmene.
Hos husejerne i Parcelhusejernes Landsforening er de overordnet set tilfredse med det nye eltjek, selvom det vil betyde ekstra udgifter for sælgerne.