Byfornyelsespenge får ny gang på landet
By-, Bolig- og Landdistriktsminister Carsten Hansen (S) har fundet legal smutvej, så kommuner alligevel kan opnå tilskud til at nedrive faldefærdige boliger
- Selvom de 250 mio. kr. i puljen er brugt, kan kommunerne bruge de økonomiske midler, der ellers er øremærket byfornyelse, oplyser minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, der har sendt et "hyrdebrev" til landets 98 borgmestre, hvori han gør opmærksom på, at der på finansloven i år er afsat cirka 278 mio. kr. til byfornyelse, hvoraf en større andel kan bruges til at medfinansiere nedrivning af faldefærdige boliger i landdistrikterne.
Udover at gøre opmærksom på byfornyelseslovens muligheder for at nedrive dårlige huse, vil ministeren med brevet sende et signal til borgmestrene om, at han er opmærksom på, at flere kommuner i yderområderne har store udfordringer med faldefærdige huse, der både tiltrækker sociale nomadefamilier og skæmmer landskabet.
Påtrængende problem
Derfor er ministeriet i fuld gang med forskellige initiativer på området. Det gælder eksempelvis evaluering af de nuværende værktøjer til at komme faldefærdige boliger til livs, ligesom ministeren er parat til at se på, om der er behov for at ændre lovgivningen på området, så kommunerne får endnu bedre muligheder for at slippe af med de allerdårligste huse:
- Landdistrikterne står over for store udfordringer. Og vi må erkende, at den samfundsmæssige og økonomiske udvikling i de senere år, har ramt hårdt i vores yderområder. Ikke mindst dårlige og faldefærdige boliger er blevet et mere påtrængende problem, siger Carsten Hansen, der over for Licitationen slår fast, at kommunerne har mulighed for at pålægge ejerne af de faldefærdige boliger selv at betale udgifterne til nedrivningen; ca. 80.000 kr.:
- Der er mulighed for at kondemnere boligerne ved at erklære dem uegnede til menneskeboliger, og så skal ejeren betale nedrivningen. Det er i sidste ende spørgsmålet om samfundet skal betale for nedrivning af de cirka 50.000 ruiner rundt om i landet. Der er ikke så mange offentlige midler til rådighed, så opgaven kan finansieres over statskassen, siger ministeren, der samtidig efterlyser en kortlægning af det reelle problem, og han opfordrer kommunerne til at indgå samarbejde med ejendomsmæglerne om en registrering.
Afdækning på landsplan
Ministeren løfter også sløret for, at hans ministerium har planer om at afdække, hvor mange dårlige boliger, der er på landsplan:
- I dag har vi ikke det fornødne overblik over antallet af huse, der er i så dårlig stand, at de bør rives ned. Statens Byggeforskningsinstitut har tidligere skønnet, at der er mere end 50.000 potentielt dårlige boliger i landområderne og de mindre byer. Men vi kender ikke det nøjagtige antal, og vi ved ikke præcis, hvor husene er placeret. Og det gør det vanskeligt at følge udviklingen og sætte ind, der hvor det er mest påkrævet, forklarer ministeren, der derfor er i gang med at undersøge mulighederne for at udvikle et værktøj til kortlægning af boligerne.
