Farten op på Motorring 4
Godt samarbejde og nye arbejdsmetoder skar et år af udførelsesfasen på sideudvidelsen af M4. Totalentrepriseformen har bragt nye løsninger frem i lyset til gavn for både bygherre, bilister, entreprenør og rådgiver
Arbejdet med at sætte nye portaler og skilte op over motorvejsstrækningen mellem Taastrup og Frederikssundmotorvejen har krævet adskillige, kortvarige lukninger af motorvejen, men derudover har det seneste halvandet års arbejde med sideudvidelsen af motorvejsstrækningen ikke givet bilisterne andre gener end nedsat hastighed.
Funklende vejskilte og nymalede striber indikerer nu med al tydelighed, at bilisterne på den stærkt belastede vejstrækning allerede i denne uge får lov at tage to nye kørespor i brug og sætte farten op til 110 kilometer i timen. Det sker ét år tidligere end beregnet.
Nye arbejdsmetoder
Vejdirektoratet udbød i 2012 opgaven med at udvide antallet af kørespor på den fire km lange strækning af M4 i totalentreprise, og det resulterede i nye arbejdsmetoder og innovative løsninger blev taget i brug for at tilgodese bilisternes behov for mere plads på M4 hurtigst muligt:
- Det er tale om en af de mest belastede veje i hovedstadsområdet, og derfor er det et stort plus for samfundsøkonomien, at anlægsarbejdet slutter et år før tid, siger Christian Tolderlund, projektleder i Vejdirektoratet.
Arbejdet er udført i totalentreprise af entreprenørvirksomheden Arkil med Grontmij som rådgivende ingeniør på projektet. De vandt opgaven på point for deres fælles oplæg til, hvordan to ekstra kørespor kunne etableres med minimale gener for den daglige trafikafvikling og så hurtigt som muligt.
Høj prioritet
Trafikafvikling under vejarbejder er en opgave, Vejdirektoratet normalt selv varetager, men i totalentrepriser står entreprenøren også for den del af projektet.
Det var et krav fra Vejdirektoratet, at der i hele anlægsfasen skulle være to spor åbne i hver retning, flest mulige lige strækninger og så få omlægninger som muligt. Det gør vejarbejdet mere overskueligt for trafikanter og reducerer risikoen for ulykker.
- Det løste vi ved først at lave afvanding i rabatten, og dernæst flytte trafikken over i nødsporet, mens arbejdet i midterrabatten stod på, forklarer Carsten Pommer, projektchef i Arkil A/S.
Samtidig valgte man at etablere tør-brønde frem for traditionelle brønde med sandfang i afvandingen langs kørebanen. En løsning, der rent funktionsmæssigt opfylder de stillede krav, men kan etableres langt hurtigere end traditionelle brønde.
- Kontraktformen kræver, at vi i Vejdirektoratet er rigtig gode til at beskrive, hvad vi gerne vil have, idet vi reelt kun stiller funktionskrav til den færdige vej. Entreprenøren påtager sig et større ansvar i totalentrepriser, og får samtidig større frihed til at afprøve nye arbejdsmetoder og tekniske løsninger, forklarer Christian Tolderlund.
Effektiv udnyttelse
Alt maskinarbejde på M4 er udført af maskiner udstyret med GPS, og Vejdirektoratet har i arbejdet på M4 tilladt, at arbejdet blev udført alene på basis af 3D CAD modeller, der installeres i maskinens GPS.
Derved har manuel afsætning og opmåling været overflødig, og antallet af tegninger er blevet reduceret til et minimum. Det har været en stor fordel, fortæller Michael Jepsen fra Grontmij.
- Vi har kunnet bruge tiden mere effektivt, og det har været nødvendigt for at være foran og følge med entreprenørens tempo. Tid har været en vigtig faktor gennem hele projektet. Vi har sammen med Arkil været meget bevidste om at finde de løsninger, der kunne gennemføres på kortest mulig tid uden at det gik ud over kvaliteten, forklarer Michael Jepsen.
Samarbejde giver bonus
Samtidig har han oplevet, at totalentrepriseformen på M4 har ført til langt flere konstruktive drøftelser mellem bygherre, entreprenør og rådgiver end i projekter, der udføres som hovedentreprise.
- Det er klart en fordel at folk med praktisk indgang også er med ved skrivebordet. Deres input er medvirkende til, at vi træffer et bevidst metodevalg fremfor et vilkårligt, tilføjer Michael Jepsen og forklarer:
- Vi blev for eksempel enige om at vælge en mere hensigtsmæssig metode til udlægning af slidlag på M4, end der først var lagt op til.
Vejens bærelag er lagt på inden ibrugtagningen i november, mens slidlaget først bliver lagt i sommeren 2014.
Et godt samarbejde blandt entreprenørens folk ude på pladsen og internt i Arkils organisation har også været en forudsætning for at arbejdet kunne gøres færdigt et år før tid.
- Tempoet har været højt på pladsen, og vores folk har arbejdet godt sammen. Jeg tvivler på det samme havde været tilfældet, hvis vi havde brugt underentreprenører til store dele af arbejdet, siger Carsten Pommer, Arkils projektchef på M4.
Totalentreprisen på M4 omfattede udover opbygning og asfaltering af vejkassen blandt andet også efterisolering af broer, kabelføringsveje, omlægning af skærende veje, støjvolde og regnvandsbassiner.