23948sdkhjf

Byggenyt

REGION HOVEDSTADEN

HØJE-TAASTRUP: Høje-Taastrup Byråd har vedtaget et forslag til lokalplan for en multihal i Reerslev samt en udvidelse af Reerslev Skole endeligt.

Ifølge lokalplanen kan der opføres en multihal til idrætsformål samt kulturelle- og sociale aktiviteter nord for Reerslev Skole. Lokalplanen muliggør også en udvidelse af Reerslev Skole.

Lokalplanen er udarbejdet på foranledning af Halgruppen, som er beboergruppen for en multihal, en idrætshal, i Reerslev.

Høje-Taastrup Kommune har behov for at sikre, at skolen og børneinstitutionerne fortsat kan udvides uden at dette kommer i konflikt med placering af en multihal. Multihallen placeres nord for skolen, så denne ikke blokerer for skolens udvidelse.

Der udlægges et byggefelt på 1.600 kvm til multihal, så der kan placeres en hal på højst 1.200 kvm. Multihallen placeres, så den via en glasgang kan forbindes med skolebygningen.

Til skolens eventuelle udvidelse udlægges et byggefelt på 2.500 kvm, så skolen kan udvides med 500 kvm.

REGION SYDDANMARK

KOLDING: Teknik- og Boligudvalget i Kolding Kommune holder møde i dag og skal blandt andet behandle helhedsplanen “ByLivKolding 2014 - 2017", som ByLivKolding på vegne af Lejerbo Kolding, Arbejdernes Andels-Boligforening og Boligselskabet Kolding har fremsendt til godkendelse.

By- og udviklingsdirektøren foreslår, at helhedsplanen indstilles til Landsbyggefondens endelige godkendelse under forudsætning af, at organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Lejerbo Kolding og Boligselskabet Kolding godkender helhedsplanen.

ByLivKolding har i samarbejde med de tre boligorganisationer og Kolding Kommune udarbejdet en endelig helhedsplan, som dækker tre boligkvarterer, Fjordparken/Brændkær og Skovvejen/Skovvænget/Skovparken samt Munkebo.

Samlet set dækker planen over 14 afdelinger, 3.326 boliger og cirka 6.200 beboere.

REGION MIDTJYLLAND

SKJERN: Ringkøbing-Skjern Byråd har bevilget 42 mio. kroner til en omfattende forbedring og udbygning af Skjern Bank Arena, der opgraderer den til fremtiden.

Opgraderingen omfatter blandt andet udbygning af forskellige faciliteter i Skjern Kulturcenter og en betydelig udvidelse af antallet af tilskuerpladser til gavn for Kulturcentrets brugere i forbindelse med blandt andet koncerter, årsmøder, håndboldkampe og nationale og internationale sportsarrangementer.

Arbejdet med valg af totalentreprenør sættes nu i gang med udsendelse af en invitation til firmaer om at deltage i konkurrencen om gennemførelse af udbygningen, skriver Ringkøbing-Skjern Kommune på sin hjemmeside.

Styregruppen har valgt, at opgaven udbydes i totalentreprise som projektkonkurrence med udvalgskriteriet "Det økonomisk mest fordelagtige tilbud". Styregruppen opfordrer lokale virksomheder til at gå sammen og indgå i konkurrencen om at gennemføre projektet.

Styregruppen har lagt sig fast på en tidsplan, som fastsætter indvielsen til 3. august 2015.

REGION NORDJYLLAND

NYKØBING MORS: Morsø Golfklub har besluttet at etablere seks overdækkede pladser på driving range, så man ikke længere behøver at lade sig distrahere af regnvejr, når man øver sine udslag på golfbanen i Nykøbing.

Ellen Philipsen Dahl fra golfklubbens bestyrelse siger til Morsø Folkeblad, at en meget stor del af arbejdet skal gøres af frivillige i golfklubben.

Klubben håber på at komme i gang med byggeriet inden jul.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141