23948sdkhjf

Dispensation fordobler slid på veje

En ny ordning med dispensation for kørsel med tunge gyllekøretøjer på kommuneveje fordobler vejslid
Trafikstyrelsen tillod sidste år, at kommuner kunne give dispensation for kørsel med tunge gylletøjer med 10 tons akseltryk under forudsætning af at der anvendes lavtryksdæk med et oppumpningstryk på tre bar.

Men den beslutning vækker en anelse bekymring i Asfaltindustrien. For organisationen har hele tiden været bekymret for om en stor del af kommunevejene overhovedet vil kunne klare den øgede trafikbelastning.

Her tænkers først og fremmest på, at der kan opstå problemer med bæreevnen på kommuneveje i specielt tøbrudsperioder samt som følge af for lille vejbredde.

Risiko for kollaps

Asfaltindustrien bad derfor det rådgivende ingeniørfirma Grontmij om at vurdere effekterne af dispensationen.

Og det er en lidt dyster forudsigelse rapporten kommer med.

- Gylletransportvognes akseltryk efter den aktuelle dispensation vil fordoble vejsliddet på de tyndeste vejklasser, og der vil være en reel risiko for kollaps af disse belægninger ved første års trafik, konkluderes det i det netop færdiggjorte notat fra Grontmij om vurderingen af nedbrydningseffekter af gylletransporter på svage belægninger.

Dette er absolut dårligt nyt for de mange "svage" kommuneveje der ligger i risikozonen. Og derfor mener Asfaltindustrien, at det er vigtigt, at kommunerne er helt klar over konsekvenserne af at dispensere for kørsel med tunge gyllekøretøjer på vejnettet, inden beslutningen tages.

Ændring af vilkår

Endvidere har en del kommuner etableret langtidskontrakter med private asfaltfirmaer om vedligeholdelse af dele af kommunens vejnet på såkaldte funktionskontrakter.

En dispensation til kørsel med tunge gyllekøretøjer indebærer en stor ændring af rammevilkårene for at gennemføre vejvedligeholdelsen, hvilket i værste fald kan indebære, at en kommune påfører sig et muligt erstatningsansvar over for sin asfaltentreprenør.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11